Feriecardigan fra Karen noe

Så blev det endelig tid til et indlæg igen.
Denne gang er det en Feriecardigan fra Karen Noe, strikket i Rustik naturgarn og merc. bomuld. Trøjen udmærker sig særligt ved at den er strikket flere gange, fordi strikkeren havde en periode med dårlig koncentration, og derfor ikke kunne læse eller forstå ! Dertil skal lægges at Rustik er et ganske rædselsfuldt garn at strikke med, det er hårdt, og så skiller det i tråde, så uden udelt opmærksomhed, så får man kun en enkelt tråd på pinden, og så ser der utroligt sjusket ud - og er sikkert heller ikke særligt holdbart.
Men når jeg er færdig med al denne piberi, så er trøjen altså blevet rigtig flot, og det er helt sikkert en dejlig sommer cardigan.
Den er strikket til Karen i strikkeklubben, og derfor er bisen i ryggen udeladt, ingen grund til at noget klumper bagpå når man er kørestolsbruger. Ærmerne er også forlænget til lange ærmer, efter ønske fra modtageren.
Ellers er der vist ingen ændringer, og opskriften var helt OK, hun kan jo ikke gøre for at jeg led af "alternative synsforstyrrelser".
Trøjen er prøvet, og godkendt, men jeg har ikke billeder med indhold, da vi oftest mødes om aftenen, og det gør det ret umuligt at tage ordentlige billeder.



Yngstes design

Her ses min mor som kom på besøg ved mellemste i sin nye stribede, og den klæder hende helt sikkert. Ved siden af hende ses yngste, og det er hende dette indlæg hendler om. Hun udfordrer mig jævnligt med "mor kan du strikke ..." og så kommer der en beskrivelse, nogen gange er det en  nem lille sag  en anden gang var det et større projekt
Denne gang var der et ønske om en trøje, og hun er helt sikkert blevet mere klar i tegningerne, så nu ligner det et rigtigt design.

Så under et besøg herhjemme blev der udfærdiget en tegning, med mål og mønstertegning. Garnet blev valgt, farven nøje gennemtænkt og valgt. Så var der bare udførslen tilbage. Jeg tænkte godt nok at der kunne blive nogen udfordringer undervejs, for selvom jeg strikker en del, så er jeg ikke så stiv i raglan og halsåbninger, at jeg bare kan strikke det uden opskrift. Da jeg klagede min nød til yngste, smiler har smørret og siger at jeg har godt af at blive udfordret lidt! Men det var bare på med vanten. Garnet blev bestilt hos Holst Garn og der var, som altid, hurtig ekspedition, to dage, så var garnet her. Jeg havde dog lige lidt andre ting der skulle være færdige. Yngste meldte sin ankomst sidst i efterårsferien, og så var det bare med at få hurtigstrikkerne igang, for jeg kender hende godt nok til at vide at hun er noget utålmodig med mig - den trøje skulle bare være færdig, så hun kunne få den med hjem. Jeg har noget med at strik skal være nøjagtigt, og helst også symetrisk, med mindre at designet er tydeligt asymetrisk. Så en af udfordringerne var at få raglanindtagningerne til at se ordentlige ud. En anden var, som tidligere skrevet, at få lavet en pæn hals. Raglanindtagningerne gik fint, og jeg blev meget tilfreds med dem. Halsudskæringen derimod drillede en del, tre forsøg skulle der til før den sad

som den skulle. Jeg er helt sikkert helt og aldeles inhabil, men jeg synes at trøjen vidner om en designerspire der har sans for detaljerne, og som kan se hvilke muligheder garnet giver for effekt. Blusen er jo egentlig meget enkel, men den ser hammergodt ud med firkanterne, som bare er skabt af ret og vrang. Så jo - jeg er lidt stolt over hende, men sig det ikke højt, for så kommer hun bare med flere tegninger, og jeg hygger mig egentligt meget godt med at strikke færdige strikkeopskrifter, hvor der ikke skal tænkes helt så meget.

Her ses yngste så i eget design med den vesthimmerlandske natur som baggrund

Skulle du have fået lyst til at strikke modellen så følger "opskriften" på de næste to billeder.

 

 

 

 

 

 

Barcelona, Barce lana og Barceloneta

I disse regnfulde og småkolde dage er det godt at tænke tilbage på en dejlig ferie. 14 dage i en lækker lejlighed i Barceloneta, på Passeig de Joan de Borbo, med udsigt over havnen.
Billedet til venstre er strandpromenaden på en overskyet dag, her løb vi vores motionsture, sammen med et par hundrede andre, men der er plads til alle.

Barceloneta bydelen er oprindelig bygget til fattige fiskerfamilier, så lejlighederne er små, gaderne er smalle, men det oser af rolig spansk stemning. Nogle steder er der sat store krukker ud, for at pynte op, andre steder hænger der vasketøj, hvilket jo bare vidner om at  her bor der mennesker der  lever et dagligt liv.
Vi havde hjemmefra givet hinanden hånd på at vi skulle slappe af, og kun gøre det vi havde lyst til, og sådan blev det. Morgenmad indtaget på altanen, med god tid til at sidde og se på alt det der skete på fortovet nedenunder, og ude på vandet. Frokosten blev ofte et par salattomater, en rød peber og en advokado, indkøbt henne om hjørnet, og det smagte himmelsk.
Eftermiddagene blev oftest brugt til ture rundt i byen, både med metro og på gåben. Det sidste er absolut den bedste måde at opleve byen, men der kan spares en del tid med metro. Vi har været i Barcelona tre gange før, så vi var forberedte på at mange butikker holder siesta fra kl. 14 til 17, men det giver rigeligt tid til at ose og shoppe alligevel, for der lukkes først ved 20 tiden.  
Vi havde nogle få butikker vi gerne ville finde, og der var nogle spisesteder vi blev glade for sidste gang som vi ville finde igen, men ellers var det bare med at nyde byen og se hvad den ville berige os med denne gang. Vi brugte mest tid i bydelene Gotic, Raval og allermest i Born. Vi hører ofte at der bliver talt om Ramblaen, for os er det en gade vi orienterer os ud fra, ikke et sted vi opholder os - det er alt for dyrt, ucharmerende og maden er sjælden rigtig god der.

En af de butikker jeg håbede at gense var

La barce lana, og butik med unika væveting og garn. Bagerst i butikken sidder indehaveren og væver på en kæmpe væv, og så har hun en rumdeler med garn. Hvis du kommer til byen og vil se denne lækre butik så ligger den på Carrer de l´Argenteria i bydelen Born.

Her fandt jeg noget rigtigt lækkert mohair garn, som jeg ville strikke et sjal til vores nabo Pia af. Hun fyldte 50 for nyligt, og hun er ganske særlig, derfor skal hun også have en ganske særlig gave. Af andre butikker vi er nødt til at besøge er Desigual et must. Denne gang blev "fangsten" en kjole, en frakke, en taske og så en t-shirt til Jan. Det er så flot det tøj de laver, jeg kunne nemt bruge rigtig mange penge der - og det gjorde jeg så. 

Noget vi også havde glædet os til at gense var klosteret på Montserrat. Toget fra Pl. Espanya og til Cremallera, derefter et lille bjergtog op til klosteret. Derfra er der mulighed for endnu et

lille tog højere op. Det gjorde vi, og gik så en runde rundt og ned til klosteret igen. En dejlig tur på 4-5 km, som fik rørt lårmusklerne lige tilpas til at vi vidste at de var i live. Vejret var helt forrygende godt den dag - og vi nød at have god tid, bare gå og nyde udsigten. At turen derop så også bød på katolsk messe og gregoriansk korsang var bare med til at gøre dagen endnu bedre. 

Vi var til fordbold, selvfølgelig var vi det, vi er begge to glade for at se Barcelona, så vi var både til CL kamp, og liga kamp. Det er altid en kæmpe oplevelse at se forbold på Camp Nou, og denne gang var ingen undtagelse. 

Vi fik også opgraderet vores FCB tøj, med et par bluser og et par jakker - jow jow, vi førte os frem.                               

Til sidst lidt om de 200 gram lækre fibre jeg købte dernede. De er nu omsat til et sjal "Noget der ligner" til Pia, et halsrør til mig, og så er der til yderligere et halsrør, men det skal nok være et med noget hulmønster, så det venter på at jeg bliver inspireret. Det skal dog fortælles om garnet, at det duftede/lugtede noget af får, og at mine hænder blev så bløde af al den lanolin der stadig er i garnet. Lækker luksus, og så til bare 88 kr for 200 gram. Næste billede er også af sjalet, så følger et billede af en anderledes malet hus i Barceloneta, måske ikke så kønt, men meget specielt.

 



Mikes vikingetrøje

På vores nyligt overståede ferie strikkede jeg naturligvis. Vi havde den mest fantastiske altan, med udsigt over havnemiljøet, der sad jeg og strikkede.
Så vikingetrøjen til Mike har indstrikket varme. Når den dertil er strikket af dejligt Duo garn (totrådet Merino lammeuld), så er der vist ingen der er i tvivl om at her er der tale om en lækker varm trøje. Opskriften er Rasmillas vikingetrøje og den er som andre af Sannes opskrifter helt igennem god. Jeg følte mig underholdt hele vejen, og med nul (eller lige deromkring) montering, så er den lige i øjet.

Mike var meget godt tilfreds, som det ses på billedet. Garnet er fra den optrævlede kryds og tværs dejligt når der kan findes
anvendelse for lagergarn.
Knapperne er købt på et stort
loppemarked i Barcelona. Der var en stand med knapper,
alle nye, og de kostede 2 euro
for 24 knapper. Så jeg var nødt til at få fyldt min knapkasse op,
og disse knapper var helt
perfekte til en vikingetrøje.
Der vil snart komme flere billeder fra det skønne Barcelona, og vores helt fantastiske 14 dage dernede.



Striber

 En aften for længe siden kom jeg til at tænke på at min mor da snart havde fødselsdag, og at hun havde talt om en hæklet vest i nogle varme farver, gerne noget med mørke rød.
Jeg kan godt hækle, men det er jeg ikke trænet i mere, så jeg tænkte at jeg måtte kunne strikke et eller andet, som kunne opfylde ønskerne.
Faster Mettes striber var her og der og allevegne, men jeg kunne ikke få ravelry til at du den aften jeg ville igang. Jeg har en del (faktisk ret meget) Kauni garn, jeg købte til et ophørsudsalg, så jeg var klar til at gå i gang. Derfor blev Hanne Pjedsteds "Ane" brugt som skabelon. Den findes på Filcolanas side og den var lige til at gå til.
Mors vest, eller ærmeløse trøje, eller hvad sådan en sag nu kaldes blev strikket af en slags Kauni,  men striberne blev begyndt forskellige steder på nøglet, på den måde blev den smukt stribet, uden at blive alt for vild.
I søndags tog vi så til Brande for at fejre hende, og trøjen blev godkendt, hun så faktisk ud som om hun blev temmelig glad for den, og det er jo dejligt at være glad giver, når det man laver kan bruges.
Når vi nu var i Brande i søndags, så var jeg naturligvis også en tur på Remisen til Brandestrikkefestival et fint arrangement, og jeg kommer sikkert igen når det afholdes næste gang om to år.
Da jeg var færdig med Kaunistriberne til min mor, slog jeg op til en mere, denne gang til mig selv, og derfor blev den ændret lidt, så den er til at trække over hovedet, det kan jeg nemlig bedst lide. Den er strikket i to forskellige farver, og lidt sprælsk, uden at det er for meget. Den er så dejlig at have på, og bliver nok en fast del af arbejdsbeklædningen her i den kolde tid.

Wingspan

Der er strikket et Wingspan sjal. Jeg brugte et nøgle Zauberball crazy alle 100 g, og det gav et sjal med 10 takker, og lige det nummer større end det første Wingspan jeg strikkede.
Den er sjov at strikke og opskriften findes på Ravelry men hvis du ikke er så stærk i engelske opskrifter, så er der på Rokken.dk en dansk oversættelse (den brugte jeg).

Sjalet var en fødselsdagsgave til Gritt - så herunder ses hun, sammen med Cecilie.

Uens bliver til dobbelt ens

Så er der igen strikket strømper, denne gang til Cecilie. Hun havde valgt at de skulle strikkes i ON line supersocke 100, flower color, og lyserød Arwetta. Jeg slog op til to på en gang, startende med lyserød rib, og så gik det derudad med start i en grøn stribe. det viste sig dog hurtigt at det ikke var den samme grønne stribe på begge sokker. Samme aften var jeg sammen med min strikkeklub, og der blev sankket selvstribende strømpegarn, og der kom et udsagn om at de unge synes godt om forskellige strømper. Fint tænkte jeg - og strikkede glad videre. Næste gang Cecilie kom på besøg viste jeg hende de smarte forskellige strømper - og så gik månen i stå !!!
Cecillie så fortørnet på mig, og meddelte med bævende underlæbe, at det aldeles ikke var smart, og at hun i hvertfald ikke skulle gå med forskellige strømper. Stillet over for dette "katastroferamte" barn skyndte jeg mig at sige, - pyt, så strikker jeg bare nogen der passer til, så får du to par strømper. Dette udløste et smil gennem tårefyldte øjne. Puha - stormen drev over. Jeg burde jo egentligt også have vidst det - for da hun var 2 ville hun ikke gå i underbukser der ikke matchede undertrøjen (suk)
Som lovet så gjort, så nu har Cecillie fået to par stømper, og jeg lover at de er på milimeter ens. Se selv. Og jeg blev meget klogere; strømper skal være ens.