Ude godt, men hjemme bedst

Der har været lidt stille her på bloggen, og det skyldes først at der ikke har været så meget at skrive om. Det er ikke meget strik der bliver færdigt her på matriklen i øjeblikket. Men det skyldes også at vi har været på ferie.

Vi har været på Gran Canaria på en totalt "slappeaf-ferie". Jeg har jo efterhånden erkendt at min "nedsmeltede" hjerne har brug for ro og masser af tid til at oplade. Det nye er at Jan også er kommet til et punkt hvor han kan mærke at han har brug for at gå ned i tempo. Så vi har været nede i tempo i en uge, nærmest gået helt i stå. Vi havde lejet en lejlighed ved Playa de Amadores, og lejligheden var bare rigtig god. Billederne her ved siden af, viser udsigten fra terrassen, hvor jeg ofte tog lidt strikketid. Ellers blev ugen brugt på at bade, solbade, gå lange ture, og kun ganske få ture ud at se. En af de ture vi alligevel fik  

lavet var til et marked i Puerto de Mogán, se det var et charmerende sted. Smukke blomster, en havn med masser af liv og charme, tjenere der talte spansk eller engelsk. Hvorfor jeg skriver det - joe, i området hvor vi boede var det nok lidt (meget) for turistet. Tjenerne brugt meget at "snakke dansk", og kalde mig for "lillemor" mens der smilede skælmsk til mig. Helt kort, så rejser jeg ikke til Spanien for at blive tiltalt på gebrokkent dansk.

Men pyt, ugen var dejlig alligevel, vi fik det vi kom efter, nemlig dejlig varmt vejr, en masse sol, fred og ro.

Vi kan så vælge at lave vores hjemmearbejde ordentligt hvis vi både vil have varme og lidt mindre "dansk"  en anden gang.

Mit strikketøj til turen blev en trøje i vendestrik i solskinsfarver. Jeg fik strikket en halv trøje, og det er jo egentlig meget godt gået, når man tænker på at jeg nåede så langt ned i tempo at det var lige før coma-niveau!!

Noget af det der også er facinerende når man rejser sydpå, er hvor hurtigt det bliver mørkt. Solnedgangene er hurtige og meget smukke. Herunder ses en af slagsen, taget nede på stranden, efter at alle liggestolene var forladt.

Helt uvidenskabeligt om strømpestrikning

Toeup strømper med kilehæl er nu forsøgt her på matriklen. Som det ses på billedet blev det overhovedet ikke godt første gang. Men jeg må også konstatere at med den føje vrist Jan har, så passer strømper med "flaphæl" meget bedre, fordi jeg der kan lave en større kile, og dermed en bedre pasform.
Når det er sagt, så er jeg også helt sikker på at strømper fremover strikkes to ad gangen på en lang rundpind og magic loop. Det er simpelt hen genialt. Så tak til alle jer der anbefalede det.
Men bortset fra strømpestrikning, så står det hele lidt stille her. Jeg har fået så ondt i den ene skulder, og det hæmmer lysten til at strikke. I stedet er der så blevet ryddet op i strikkekurven. Jeg strikkede på et sjal med påfuglemønster - og tanken var at det skulle være bredt og langt. Fakta var bare at med det garn jeg havde ville det blive meget kort hvis jeg fortsatte i den bredde jeg havde slået op i. HMRFFFF - det blev trævlet op, og ligger nu i kurven som garn til et andet projekt engang. Jeg strikker lidt på vandløb til Jan, men det går ikke så hurtigt, for jeg kan ikke huske mønsteret i hovedet, så det kan jeg kun strikke på når jeg kan lytte til musik, det går ikke til forbold i TV.
Jeg skrev først på året at jeg ville strikke nogle huer af noget af al mine strømpegarns rester, og da jeg så kom forbi denne blog, så var der ligesom lagt op til at der kunne blive strikket et par huer eller tre. Strikket i dobbelt strømpegarn, - og med magic loop.