Her ses min mor som kom på besøg ved mellemste i sin nye stribede, og den klæder hende helt sikkert. Ved siden af hende ses yngste, og det er hende dette indlæg hendler om. Hun udfordrer mig jævnligt med "mor kan du strikke ..." og så kommer der en beskrivelse, nogen gange er det en nem lille sag en anden gang var det et større projekt
Denne gang var der et ønske om en trøje, og hun er helt sikkert blevet mere klar i tegningerne, så nu ligner det et rigtigt design.
Så under et besøg herhjemme blev der udfærdiget en tegning, med mål og mønstertegning. Garnet blev valgt, farven nøje gennemtænkt og valgt. Så var der bare udførslen tilbage. Jeg tænkte godt nok at der kunne blive nogen udfordringer undervejs, for selvom jeg strikker en del, så er jeg ikke så stiv i raglan og halsåbninger, at jeg bare kan strikke det uden opskrift. Da jeg klagede min nød til yngste, smiler har smørret og siger at jeg har godt af at blive udfordret lidt! Men det var bare på med vanten. Garnet blev bestilt hos Holst Garn og der var, som altid, hurtig ekspedition, to dage, så var garnet her. Jeg havde dog lige lidt andre ting der skulle være færdige. Yngste meldte sin ankomst sidst i efterårsferien, og så var det bare med at få hurtigstrikkerne igang, for jeg kender hende godt nok til at vide at hun er noget utålmodig med mig - den trøje skulle bare være færdig, så hun kunne få den med hjem. Jeg har noget med at strik skal være nøjagtigt, og helst også symetrisk, med mindre at designet er tydeligt asymetrisk. Så en af udfordringerne var at få raglanindtagningerne til at se ordentlige ud. En anden var, som tidligere skrevet, at få lavet en pæn hals. Raglanindtagningerne gik fint, og jeg blev meget tilfreds med dem. Halsudskæringen derimod drillede en del, tre forsøg skulle der til før den sad
som den skulle. Jeg er helt sikkert helt og aldeles inhabil, men jeg synes at trøjen vidner om en designerspire der har sans for detaljerne, og som kan se hvilke muligheder garnet giver for effekt. Blusen er jo egentlig meget enkel, men den ser hammergodt ud med firkanterne, som bare er skabt af ret og vrang. Så jo - jeg er lidt stolt over hende, men sig det ikke højt, for så kommer hun bare med flere tegninger, og jeg hygger mig egentligt meget godt med at strikke færdige strikkeopskrifter, hvor der ikke skal tænkes helt så meget.
Her ses yngste så i eget design med den vesthimmerlandske natur som baggrund
Skulle du have fået lyst til at strikke modellen så følger "opskriften" på de næste to billeder.
Sikke en udfordring , men du klarede den jo med bravour :-) Skøn trøje og skønt atr strikke til en modtager der glædes over et stykke strik :-)
SvarSletTusind tak Birthe.
SletFin udfordring og flot udført. Som den klæder hende:-)
SvarSletDejligt med lidt udfordring, og hvor er den smuk, sidder perfekt på hende.
SvarSletDen udfordring har du klaret rigtig flot ;-) din mors stribede er nu også rigtig god.
SvarSletDejligt at strikke til en glad modtager og resultatet er blevet rigtig godt og klæder den unge dame.
SvarSletMange tak for de pæne tilkendegivelser - og jo vi er tilfredse både datteren og jeg.
SvarSletHun er da absolut en god designer. Den er flot - og sidder godt.
SvarSletMin yngste datter har også lige tegnet en trøje - bestemt til noget garn, hun valgte, da vi var på Færøerne i sommers. Jeg er lidt spændt på, om jeg kan leve op til forventningerne.
Åh - det er jeg sikker på at du kan, du laver så mange fine ting.
SletJa, jeg er jo ikke i tvivl om at der er en designer i din datter og ikke bare en spire, jeg har jo set trøjen live og kan skrive under på hvor fin den er, let, enkel og elegant. Jeg synes du har fået tern og raglan til at passe fint sammen, så du kan nok godt risikere en bestilling fra hende en anden gang, eller også skal du lære hende at strikke.
SvarSletMange tak - og tak for sidst, dejligt at hilse på dig.
SletJeg tænker at hvis jeg nu strikker til hende, så kan det være at hun syer for mig ;-)
Hold op den er lækker - dygtig pige og mor .
SvarSletSønt når man kan lave noget de gerne vil ha'
Rigtig dejlig fredag.
Marianne
Altså, altså - hvor er den blevet fin og spændende proces I har været igennem :-) Mormor ser også fantastisk ud i sine Striber :-)
SvarSletOg så kan jeg heller ikke lade være med at kommentere Vikingetrøjen - hvor er den skøn :-)
Hvor er det dejligt, når ens børn i dén grad har tillid til moders evner. Den er godt nok blevet smart, det er lykkedes godt med firkanterne synes jeg. Det er også en rigtig god tegning hun har lavet, gad vide hvad det udvikler sig til ? - spændende !!
SvarSlet