Hvirvelstrøm og Linnea

Så er jeg blevet færdig med Hvirvelstrøm af Annette Danielsen, den er nem at stikke, dejlig tv-strik hele vejen igennem, men jeg var alligevel glad for at jeg undervejs havde set på Strikkeheksens blog, hvordan delene så ud, for det ligner faktisk ikke noget der kan blive til en trøje. Da jeg var færdig med at strikke delene, lå de stille en tid, mens jeg gik og funderede over hvordan jeg skulle gribe sammensyningen an. Så var jeg til strikkekomsammen i Hobro, og Mona  havde selv strikket Hvirvelstrøm, og

hun kunne fortælle at jeg ikke skulle tænke så meget over det men bare sy sammen lige som det faldt for, som sagt så gjort - og det blev faktisk rigtigt godt. Linnea er dejligt strikketøj, jeg blev ikke træt af mønsteret, og alligevel var det ikke sværere end at jeg kunne lytte til lydbøger mens jeg strikkede. Jeg er specielt glad for halsudskæringen, dejligt at den går så højt op i nakken uden at "kvæle" foran. Begge trøjer er strikket i Holst garn, og det bliver jeg vist ikke træt af.

Her ses de så min ældste og min mellemste i deres nye trøjer, som det ses er de tilfredse!

 

Strømper til kassen

Så blev jeg færdig med et par strømper til kassen til hjemløse. Jeg strikkede også en hue efter "top-down" opskrift af resterne + en anden rest - men den blev så stor at den kunne passe en elefant - og sådan nogen strikker jeg ikke til !
En kær veninde har bestilt 3 par strømper, og da hun er en af de få der kan bestille hos mig, så er jeg gået igang. Strømper er fint strik til WM i fodbold.

En kop garn og tøsevest

Så er der indkøbt garn og krus der skal sendes til Sverige. Jeg synes at kruset er lige i øjet - især fordi hende der skal have det har skrevet at hun holder af grønne farver, og jeg kan se på hendes blog at hun har en del hestehold - så kan en kaffepause nok være på sin plads. Nu kan jeg så bare vente på at der dumper en gave ind til mig. På strikkefronten har jeg lige færdiggjort en Tøsevest, det hedder den faktisk, den kan ses her, men jeg har ændret lidt på den. Der skulle strikkes en kant foran, det har jeg undladt, og så har jeg istedet sat trenser på så den kan knappes alligevel Den snoede kant er så fin efter min mening, så den skulle fremhæves. Den er strikket i Supersoft fra Holst i farven aubergine - og jeg synes at den er blevet rigtig vellykket. det er størrelse 5 år - og den bliver lagt i gavekassen til senere brug.

Jeg er lidt vild med ugleknapperne, og tror bestemt at de vil falde i god jord.

Siden sidst har jeg også været til "strikkekomsammen" i Hobro ved Mona, jeg savler stadig over den flotte have, og tænker med glæde tilbage på nogle rigtigt hyggelige timer i selvskab med andre strikkere. Det er så dejligt at mødes med andre der er "ramt af en gal strikkepind". Inspiration er der nok af, men særligt fik jeg lyst til at gå igang med dobbletstrik, det var Ann og Bent nemlig igang med - og det så vældigt spændende ud.

Ulydige forældre

De sidste dage har jeg tænkt en del mens jeg strikkede. Det er en tur på "memery lane", og handler om mine pigers skolegang. Vi, min daværende mand og jeg, tog tidligt den beslutning at vi gerne ville have at vores børn skulle gå i en Grundtvig-Koldsk friskole. Ikke fordi vi mente at folkeskolen var dårlig, men vi ville så gerne give dem en bredere ballast med. Vi havde et ønske om en skolegang som var præget af holdningen om at børnene skulle lære med en treidedel hånd, hoved og hjerte. Vi havde et stort ønske om at de skulle være i et kreativt musisk miljø, men selvfølgelig ønskede vi også at de skulle lære basisviden som alle andre børn. Oven i alle disse ønsker, så var vores forventninger at vi, hele familien, skulle indgå i et forpligtende fællesskab, og at både børn og voksne kunne have reel indflydelse. Dertil skulle så lægges at vi tror meget på fortællingen som formidling af både værdier og viden. De gik så alle tre 8 år på en rigtig god friskole - prøvede at være yngst,mellem og ældst i en gruppe, lærte demokratiets væsen i dagligdagen. Skiftende undervisningsministre kaldte det lidt hånligt for "rundkreds pædagogik", og der skulle forsvares både højt og lavt at vi kunne finde på at sætte vores børn i en sådan skole - at vi da var lidt skøre at vi selv gjorde rent på skolen, og at vi var tåbelige nok til at betale skolepenge - når vi så ovenikøbet brugte den ene sommerferie efter den anden på at renovere eller bygge nyt på skolen. Efter 8. klasse kom de på en Grundtvig-Koldsk efterskole I 9. klasse. 10. klasse gik de alle tre som prøvefri 10ende, hvilket ifølge Bertel Haarder var spildtid !!! Efter dette spildår har de så også alle tre haft et "fjumreår" - så alt i alt må jeg som forældre betegnes som helt og aldeles ulydig - og uden forståelse for mine børns tarv. Når man sådan går lidt i mod strømmen, så kan det da godt kildre lidt i maven - har man nu allievel fået givet børnene nogle ordentlige vilkår. Og så er det så vi kommer frem til det der udløste hele denne tænken sig om: Yngste er lige blevet optaget på sit drømme studie, tidligere omtalt her, de to andre får en bachelorgrad her til sommer - og klarer sig rigtigt godt på universitetet.

At de så derudover også ser ud til at være rigtige hele mennesker - ja det kan jo gøre enhver mor stolt !

Så ikke mere praleri herfra idag  - nu vil jeg bare glæde mig til på mandag, hvor jeg skal til strikkekomsammen i Hobro sammen med en flok kvinder og en enkelt mand, som jeg glæder mig til at lære at kende.