Så blev det endelig tid til et indlæg igen.
Denne gang er det en Feriecardigan fra Karen Noe, strikket i Rustik naturgarn og merc. bomuld. Trøjen udmærker sig særligt ved at den er strikket flere gange, fordi strikkeren havde en periode med dårlig koncentration, og derfor ikke kunne læse eller forstå ! Dertil skal lægges at Rustik er et ganske rædselsfuldt garn at strikke med, det er hårdt, og så skiller det i tråde, så uden udelt opmærksomhed, så får man kun en enkelt tråd på pinden, og så ser der utroligt sjusket ud - og er sikkert heller ikke særligt holdbart.
Men når jeg er færdig med al denne piberi, så er trøjen altså blevet rigtig flot, og det er helt sikkert en dejlig sommer cardigan.
Den er strikket til Karen i strikkeklubben, og derfor er bisen i ryggen udeladt, ingen grund til at noget klumper bagpå når man er kørestolsbruger. Ærmerne er også forlænget til lange ærmer, efter ønske fra modtageren.
Ellers er der vist ingen ændringer, og opskriften var helt OK, hun kan jo ikke gøre for at jeg led af "alternative synsforstyrrelser".
Trøjen er prøvet, og godkendt, men jeg har ikke billeder med indhold, da vi oftest mødes om aftenen, og det gør det ret umuligt at tage ordentlige billeder.
torsdag den 29. november 2012
torsdag den 1. november 2012
Yngstes design
Her ses min mor som kom på besøg ved mellemste i sin nye stribede, og den klæder hende helt sikkert. Ved siden af hende ses yngste, og det er hende dette indlæg hendler om. Hun udfordrer mig jævnligt med "mor kan du strikke ..." og så kommer der en beskrivelse, nogen gange er det en nem lille sag en anden gang var det et større projekt
Denne gang var der et ønske om en trøje, og hun er helt sikkert blevet mere klar i tegningerne, så nu ligner det et rigtigt design.
Her ses yngste så i eget design med den vesthimmerlandske natur som baggrund
Skulle du have fået lyst til at strikke modellen så følger "opskriften" på de næste to billeder.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
