Jeg har lige afsluttet et meget spændende forløb sammen med min yngste datter.
Hun går på TEKO i Aarhus, og skulle lave en herrekollektion. Hun havde et ønske om at det bl.a. skulle indeholde en strikket trøje, og en strikket matros hue.
Hun tegnede så en trøje i skitseform, som hun kunne tænke sig, og vi mødtes over en masse forskellige strikkebøger, for at se på forskellige strikketeknikker der kunne komme i spil. Valget faldt på netpatent, fundet i Masker og mønstre Derefter gik vi på garnjagt, og valget faldt på Natur Uld da det kunne give det rustikke look hun var ude efter.
En strikkeprøve blev lavet, og sendt til Aarhus, og yngste havde den i hænderne et par dage, derefter kom der en nu skitse, som var lavet efter at den skulle lade det flotte netpatent komme helt til sin ret.
Så gik jeg igang med flere strikkeprøver, og regnemaskine, for jeg kunne ikke finde nogen opskrifter i netpatent jeg kunne læne mig op ad. Det gav lidt hovedbrud, dertil erfarede jeg at hvis jeg tabte en maske, så var jeg nødt til at strikke baglæns 4 rækker ned, for det var mig ganske umuligt at samle dem op uden at den kunne ses.
Men "vedholdenhed" er mit mellemnavn, så endelig kom jeg i mål. Jan blev udset som prøvemodel, billeder blev taget og sendt afsted, og så kunne jeg bare vente på at høre om jeg havde tolket hendes skitse rigtigt. Og ja- hun var glad og tilfreds. Men men hun ville altså også gerne have 2 "Lille Per huer".
Jamen selvfølgelig, mor stiller op. Her valgte vi Hjerte Bom-mix, da det jo er en sommerkollektion, så skulle det være lidt lette huer.
To dage før det hele skulle vises frem kom yngste herhjem, og vi skulle hjælpes ad med at gøre det hele færdigt, lave pompoms og sætte hvide snore på huerne, og så sprang der en lille bombe. Hun havde en aftale med 3 unge mænd der skulle vise hendes tøj frem, og det kunne nu være rigtigt godt hvis de alle tre havde ens huer på. Suk - jamen selvfølgelig. Turbostrikke den sidste hue, vi nåede det hele og yngste blev afleveret i Aarhus ca en time før modellerne ville ankome til sidste prøvning. Og så var det bare at vente og høre resultatet. Hun fik fine udtalelser, og store roser, - og så er enhver mor jo glad, men døm selv, billeder findes på nedenstående link.
Jeg synes at det har været en meget spændende proces, og sjovt at have sin datter som arbejdsgiver.