Ulydige forældre

De sidste dage har jeg tænkt en del mens jeg strikkede. Det er en tur på "memery lane", og handler om mine pigers skolegang. Vi, min daværende mand og jeg, tog tidligt den beslutning at vi gerne ville have at vores børn skulle gå i en Grundtvig-Koldsk friskole. Ikke fordi vi mente at folkeskolen var dårlig, men vi ville så gerne give dem en bredere ballast med. Vi havde et ønske om en skolegang som var præget af holdningen om at børnene skulle lære med en treidedel hånd, hoved og hjerte. Vi havde et stort ønske om at de skulle være i et kreativt musisk miljø, men selvfølgelig ønskede vi også at de skulle lære basisviden som alle andre børn. Oven i alle disse ønsker, så var vores forventninger at vi, hele familien, skulle indgå i et forpligtende fællesskab, og at både børn og voksne kunne have reel indflydelse. Dertil skulle så lægges at vi tror meget på fortællingen som formidling af både værdier og viden. De gik så alle tre 8 år på en rigtig god friskole - prøvede at være yngst,mellem og ældst i en gruppe, lærte demokratiets væsen i dagligdagen. Skiftende undervisningsministre kaldte det lidt hånligt for "rundkreds pædagogik", og der skulle forsvares både højt og lavt at vi kunne finde på at sætte vores børn i en sådan skole - at vi da var lidt skøre at vi selv gjorde rent på skolen, og at vi var tåbelige nok til at betale skolepenge - når vi så ovenikøbet brugte den ene sommerferie efter den anden på at renovere eller bygge nyt på skolen. Efter 8. klasse kom de på en Grundtvig-Koldsk efterskole I 9. klasse. 10. klasse gik de alle tre som prøvefri 10ende, hvilket ifølge Bertel Haarder var spildtid !!! Efter dette spildår har de så også alle tre haft et "fjumreår" - så alt i alt må jeg som forældre betegnes som helt og aldeles ulydig - og uden forståelse for mine børns tarv. Når man sådan går lidt i mod strømmen, så kan det da godt kildre lidt i maven - har man nu allievel fået givet børnene nogle ordentlige vilkår. Og så er det så vi kommer frem til det der udløste hele denne tænken sig om: Yngste er lige blevet optaget på sit drømme studie, tidligere omtalt her, de to andre får en bachelorgrad her til sommer - og klarer sig rigtigt godt på universitetet.

At de så derudover også ser ud til at være rigtige hele mennesker - ja det kan jo gøre enhver mor stolt !

Så ikke mere praleri herfra idag  - nu vil jeg bare glæde mig til på mandag, hvor jeg skal til strikkekomsammen i Hobro sammen med en flok kvinder og en enkelt mand, som jeg glæder mig til at lære at kende.