mandag den 14. juni 2010

En kop garn og tøsevest



Så er der indkøbt garn og krus der skal sendes til Sverige. Jeg synes at kruset er lige i øjet - især fordi hende der skal have det har skrevet at hun holder af grønne farver, og jeg kan se på hendes blog at hun har en del hestehold - så kan en kaffepause nok være på sin plads. Nu kan jeg så bare vente på at der dumper en gave ind til mig. På strikkefronten har jeg lige færdiggjort en Tøsevest, det hedder den faktisk, den kan ses her, men jeg har ændret lidt på den. Der skulle strikkes en kant foran, det har jeg undladt, og så har jeg istedet sat trenser på så den kan knappes alligevel Den snoede kant er så fin efter min mening, så den skulle fremhæves. Den er strikket i Supersoft fra Holst i farven aubergine - og jeg synes at den er blevet rigtig vellykket. det er størrelse 5 år - og den bliver lagt i gavekassen til senere brug.
Jeg er lidt vild med ugleknapperne, og tror bestemt at de vil falde i god jord.
Siden sidst har jeg også været til "strikkekomsammen" i Hobro ved Mona, jeg savler stadig over den flotte have, og tænker med glæde tilbage på nogle rigtigt hyggelige timer i selvskab med andre strikkere. Det er så dejligt at mødes med andre der er "ramt af en gal strikkepind". Inspiration er der nok af, men særligt fik jeg lyst til at gå igang med dobbletstrik, det var Ann og Bent nemlig igang med - og det så vældigt spændende ud.


1 kommentar:

  1. Der er nok en lille en der kommer til at blive glad. Har du allerede en ny ejer i tankerne?????
    Ugleknapperne giver en soed effekt, og kanten har du ret i, den skulle fremhaeves. Godt gaaet.

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif