Wingspan

Der er strikket et Wingspan sjal. Jeg brugte et nøgle Zauberball crazy alle 100 g, og det gav et sjal med 10 takker, og lige det nummer større end det første Wingspan jeg strikkede.
Den er sjov at strikke og opskriften findes på Ravelry men hvis du ikke er så stærk i engelske opskrifter, så er der på Rokken.dk en dansk oversættelse (den brugte jeg).

Sjalet var en fødselsdagsgave til Gritt - så herunder ses hun, sammen med Cecilie.

Uens bliver til dobbelt ens

Så er der igen strikket strømper, denne gang til Cecilie. Hun havde valgt at de skulle strikkes i ON line supersocke 100, flower color, og lyserød Arwetta. Jeg slog op til to på en gang, startende med lyserød rib, og så gik det derudad med start i en grøn stribe. det viste sig dog hurtigt at det ikke var den samme grønne stribe på begge sokker. Samme aften var jeg sammen med min strikkeklub, og der blev sankket selvstribende strømpegarn, og der kom et udsagn om at de unge synes godt om forskellige strømper. Fint tænkte jeg - og strikkede glad videre. Næste gang Cecilie kom på besøg viste jeg hende de smarte forskellige strømper - og så gik månen i stå !!!
Cecillie så fortørnet på mig, og meddelte med bævende underlæbe, at det aldeles ikke var smart, og at hun i hvertfald ikke skulle gå med forskellige strømper. Stillet over for dette "katastroferamte" barn skyndte jeg mig at sige, - pyt, så strikker jeg bare nogen der passer til, så får du to par strømper. Dette udløste et smil gennem tårefyldte øjne. Puha - stormen drev over. Jeg burde jo egentligt også have vidst det - for da hun var 2 ville hun ikke gå i underbukser der ikke matchede undertrøjen (suk)
Som lovet så gjort, så nu har Cecillie fået to par stømper, og jeg lover at de er på milimeter ens. Se selv. Og jeg blev meget klogere; strømper skal være ens.

Fyrtøjet

På en helt fantastisk sommerdag fejrede vi denne lille mands 5 års fødselsdag. Da han pakkede denne pakke op udbrød han glad: "en strikketrøje", og mit strikkehjerte svulmede.
Trøjen er Fyrtøjet, og opskriften kommer  herfra.
En helt igennem fantastisk opskrift, alt velbeskrevet, og man er underholdt hele vejen igennem. Garnet er Supersoft fra lageret - mest fra Holstgarn, men også lidt fra Veller.

Som det ses af billedet her ved siden af, så er trøjen ret hurtigt blevet omdøbt til "skydeskive", eller "pletskud", og når man så udlåner sin ambrøst til storesøster, så kan det vist godt blive lidt farligt.
Hvad er der så på pindene nu ?
Tjoh - jeg har vist gang i en del projekter. Der er strømper i gang, men det er der faktisk altid. Jeg strikker også på en Feriecardigan til Karen fra strikkeklubben. der er gang i to forskellige "gaveting" til to piger som har fødselsdag her sidst i august og først i september. Der er gang i en kjole til ældste, og så er der også (et eller andet sted) en Vandløb til Jan. De næste par uger skal vist bruges til at afslutte noget, men men - nu får vi se, der kunne jo dukke en fristelse op.
Sidste billede denne gang er endnu et billede af Fyrtøjet, og den helt igennem gennemtænkte sammenstrikning af krop og ærme. Intet mindre end genialt.

 

Æblegrøn Blakhill Uld&Bomuld

Sidst jeg havde bud efter garn hos Hr. Veller, købte jeg bl.a. noget uld&bomuld i "æbleskræl" beregnet til denne jakke, men den har en underlig facon, eller også har jeg - vi kunne i hvert fald ikke passe hinanden. Den blev trævlet op, og i stedet strikkede jeg den sommerbluse der er på forsiden af strikkemagasin nr. 6 2012. Den gyldne tråd er to tråde okkergul Super Kid Mohair, også fra det Vellerske rige. 

Knappen er fundet i den lokale genbrugs. Der er jeg ofte, bare for at se - og så gennemgår jeg knapkassen med jævne mellemrum. Det er der kommet mange sjove og flotte knapper ud af - og til 1 kr stykket, - så kan det vist ikke gå helt galt.
Næste sommerting af det samme garn er en Lisa Renner ting fra bogen Close.

 Lady Di er strikket af to tråde uld&bomuld på pind 4, og opskriften er bare lige i øjet, så det tog ikke så lang tid. Den er dejlig med de bare skuldre, og så kan det godt være at vi ikke har så meget sommer tilbage her i Danmark, men lige om lidt, eller snart skal vi holde ferie lige her.
Jeg er så vild med Barcelona, byen hvor man både kan holde badeferie og storbyferie på én gang. Byen hvor der er tusind små gader og gyder at udforske, og så lige en times tid i et tog, så kan man gå tur i bjerge. Der er lækre restauranter, hvor man kan spise tapas, eller andre spanske specialiteter til billige penge. Mit favorit fodboldhold holder til på Camp Nou, og så er der et væld af markeder hvor man kan købe alt det man ikke har brug for og også lidt man godt kan bruge. Allersidste store fordel ved at holde ferie i Barcelona, er at desigual tøj er op til 30 % billigere dernede end her i landet.
Sidste billede er også af mig i Lady Di, taget i vores dejlige gårdhave, hvor det næsten altid er godt vejr.

Mor og søn

I forsommeren har både Jans yngste datter og hendes ældste søn fødselsdage. Jeg ved at hjemmestrik står højt i den lille familie, så derfor var pindene i gang.
Tobias fik en stribet sag i Bommix Bamboo, 70 % Bamboo og 30 % bomuld. Opskriften findes lige her. Det er Lene Holme Samsøe der har begået den, og jeg fulgte opskriften næsten slavisk. Ændrede lidt på stribesammensætningen, og forlængede ærmerne med 8 cm. Der er jo nogle år hvor drenge vokser lidt uharmonisk, og lige nu har Tobias meget lange arme. Pyt, det kan der tages højde for, og det ender jo nok med at han bliver samlet sammen til en flot ung mand om nogle år.

Mor Irene fik en Nikita, også af Lene Holme Samsøe. Den findes i bogen Mere feminin strik.
Jeg har strikket den i Symfoni fra Løvegarn, som er 100% Merinould, og så blødt og lækkert. Trøjen er rigtig sjov at strikke, to firkanter strikket ud fra midten, disse strikkes sammen, og ærmerne strikkes udad. Ingen montering, men bare en masse sjov. Sådan kan jeg lide det.
Til sidste et nærbillede af Nikita, som godt kunne få en søster der skulle sidde på mig. Måske rød ?

 

Nederdel og Wingspan

Det er sprunget en Wingspan af pindene her på matriklen - den er så flot, og sjov at strikke. Den er givet bort til min ældste datter, og hvis jeg skal strikke flere - og det er bestemt en mulighed - så skal der strikkes flere trekanter på, så den bliver lidt længere.
Denne blev strikket i Kauni EK, og jeg er så vild med den farveskala - der er heldigvis lidt mere på lageret. Her ses sjalet sammen med den skjorte hun også fik.

Yngste er en designerspire - og selvom hun slet ikke har nogen intentioner om at blive strikdesigner, så har hun selvfølgelig også idéer i den retning. Så en dag hvor jeg besøgte hende i Århus, så bestilte hun en nederdel. Vi talte lidt om hvordan den skulle være, og jeg fortalte hende at det ville være bedst i noget elastisk garn, - ikke ren bomuld. Hun havde lige inden vi nåede Fandango, fortalt om sit eksamensprojekt, som omhandlede bæredygtighed og økologi, med udgangspunkt i A Question Of
Hun var således fyr og flamme, da vi så et der lå gamle cowboybukser lavet om til garn.
Hvad der skete med min snak om elastisk garn, ved jeg ikke, fakta er at der blev indkøbt af dette garn til en nederdel, og jeg fik udleveret et stykke papir med nogle streger og nogle mål. Alt dette afsluttet med et meget direkte spørgsmål om hvornår jeg kunne have den færdig. Jo jo, hun skal nok blive en god designer - og leder. Og her er hun så i sin nederdel, som er godkendt, - og jeg har fået endnu en tegning af en trøje hun meget gerne vil have.

 Sidste men ikke mindst så har Jan fået endnu et par hjemmestrikkede sokker af den sikre slags, ses her.

Geilsk stor stil

Så kom endelig tiden hvor jeg kan berette om en forelskelse, STOR STIL.
Engang for længe siden kom der en Mail fra Bente Geil, om jeg havde lyst til at teststrikke for hende. Jeg sprang til - og det var en "smuksak" jeg fik æren af at strikke. 
Den blev også en mægtig motivationsfaktor, for da størrelsen skulle bestilles, svarede jeg kækt M.
Således var jeg jo nødt til at fortsætte min kostomlægning, for ellers ville jeg ikke selv kunne bruge denne lækre sag.

Den er nu udgivet i Strikkemagasin nr. 21, og så vil jeg bruge lidt plads til at fortælle om nogle af alle de lækre detaljer bente har puttet ind i den. I bladet kaldes den "Snoningstunika", men på mit arbejdspapir hed den "Stor stil", og det er hvad jeg synes at den er - derfor bruges dette navn på denne kanal.

Kjolen, eller tunikaen, alt efter hvor lang man strikker den,  strikkes rundt nedefra og op. Der startes med et bånd, her tages op i og så går det bare derudad med de flade Geilske snoninger, som jeg er helt betaget af.
Halsudskæringen deles af en ekstra bred snoning, hvilket jeg synes er lidt genialt. Under armene er der et stykke rib, som hindrer at dette stykke flaner, hvilket jo ses på strikkjoler. Det er på bedste Geilsk vis sådan at når man er færdig med at strikke, så er der et minimum af monteringsarbejde, og det skønner jeg på.



 










Ærmerne  strikkes på via udtagninger, og UPS, selvom jeg var såååå påpasselig med at følge opskriften, så har jeg taget ud på den forkerte side af mærket. Som det tydeligt ses på billedet overfor, så er mine ærmer "forkerte", men jeg beholder dem alligevel, for jeg synes at de passer så fint ind i "båndtemaet". 
Til sidst et stort billede af mig i en Medium Stor Stil; er den ikke flot ?

Mange tak til Bente fordi jeg fik lov.