Mor og søn

I forsommeren har både Jans yngste datter og hendes ældste søn fødselsdage. Jeg ved at hjemmestrik står højt i den lille familie, så derfor var pindene i gang.
Tobias fik en stribet sag i Bommix Bamboo, 70 % Bamboo og 30 % bomuld. Opskriften findes lige her. Det er Lene Holme Samsøe der har begået den, og jeg fulgte opskriften næsten slavisk. Ændrede lidt på stribesammensætningen, og forlængede ærmerne med 8 cm. Der er jo nogle år hvor drenge vokser lidt uharmonisk, og lige nu har Tobias meget lange arme. Pyt, det kan der tages højde for, og det ender jo nok med at han bliver samlet sammen til en flot ung mand om nogle år.

Mor Irene fik en Nikita, også af Lene Holme Samsøe. Den findes i bogen Mere feminin strik.
Jeg har strikket den i Symfoni fra Løvegarn, som er 100% Merinould, og så blødt og lækkert. Trøjen er rigtig sjov at strikke, to firkanter strikket ud fra midten, disse strikkes sammen, og ærmerne strikkes udad. Ingen montering, men bare en masse sjov. Sådan kan jeg lide det.
Til sidste et nærbillede af Nikita, som godt kunne få en søster der skulle sidde på mig. Måske rød ?

 

Nederdel og Wingspan

Det er sprunget en Wingspan af pindene her på matriklen - den er så flot, og sjov at strikke. Den er givet bort til min ældste datter, og hvis jeg skal strikke flere - og det er bestemt en mulighed - så skal der strikkes flere trekanter på, så den bliver lidt længere.
Denne blev strikket i Kauni EK, og jeg er så vild med den farveskala - der er heldigvis lidt mere på lageret. Her ses sjalet sammen med den skjorte hun også fik.

Yngste er en designerspire - og selvom hun slet ikke har nogen intentioner om at blive strikdesigner, så har hun selvfølgelig også idéer i den retning. Så en dag hvor jeg besøgte hende i Århus, så bestilte hun en nederdel. Vi talte lidt om hvordan den skulle være, og jeg fortalte hende at det ville være bedst i noget elastisk garn, - ikke ren bomuld. Hun havde lige inden vi nåede Fandango, fortalt om sit eksamensprojekt, som omhandlede bæredygtighed og økologi, med udgangspunkt i A Question Of
Hun var således fyr og flamme, da vi så et der lå gamle cowboybukser lavet om til garn.
Hvad der skete med min snak om elastisk garn, ved jeg ikke, fakta er at der blev indkøbt af dette garn til en nederdel, og jeg fik udleveret et stykke papir med nogle streger og nogle mål. Alt dette afsluttet med et meget direkte spørgsmål om hvornår jeg kunne have den færdig. Jo jo, hun skal nok blive en god designer - og leder. Og her er hun så i sin nederdel, som er godkendt, - og jeg har fået endnu en tegning af en trøje hun meget gerne vil have.

 Sidste men ikke mindst så har Jan fået endnu et par hjemmestrikkede sokker af den sikre slags, ses her.

Geilsk stor stil

Så kom endelig tiden hvor jeg kan berette om en forelskelse, STOR STIL.
Engang for længe siden kom der en Mail fra Bente Geil, om jeg havde lyst til at teststrikke for hende. Jeg sprang til - og det var en "smuksak" jeg fik æren af at strikke. 
Den blev også en mægtig motivationsfaktor, for da størrelsen skulle bestilles, svarede jeg kækt M.
Således var jeg jo nødt til at fortsætte min kostomlægning, for ellers ville jeg ikke selv kunne bruge denne lækre sag.

Den er nu udgivet i Strikkemagasin nr. 21, og så vil jeg bruge lidt plads til at fortælle om nogle af alle de lækre detaljer bente har puttet ind i den. I bladet kaldes den "Snoningstunika", men på mit arbejdspapir hed den "Stor stil", og det er hvad jeg synes at den er - derfor bruges dette navn på denne kanal.

Kjolen, eller tunikaen, alt efter hvor lang man strikker den,  strikkes rundt nedefra og op. Der startes med et bånd, her tages op i og så går det bare derudad med de flade Geilske snoninger, som jeg er helt betaget af.
Halsudskæringen deles af en ekstra bred snoning, hvilket jeg synes er lidt genialt. Under armene er der et stykke rib, som hindrer at dette stykke flaner, hvilket jo ses på strikkjoler. Det er på bedste Geilsk vis sådan at når man er færdig med at strikke, så er der et minimum af monteringsarbejde, og det skønner jeg på.



 










Ærmerne  strikkes på via udtagninger, og UPS, selvom jeg var såååå påpasselig med at følge opskriften, så har jeg taget ud på den forkerte side af mærket. Som det tydeligt ses på billedet overfor, så er mine ærmer "forkerte", men jeg beholder dem alligevel, for jeg synes at de passer så fint ind i "båndtemaet". 
Til sidst et stort billede af mig i en Medium Stor Stil; er den ikke flot ?

Mange tak til Bente fordi jeg fik lov.

Smuthuller

Som tiden dog går. Her kommer lidt dokumentation af at jeg faktisk er i live, og at der stadig strikkes.

Der er strikket to smuthuller, strikket i originalgarnet, købt i Rosenlund Gårdbutik. De er strikket for AnnaGrethe fra strikkeklubben, da hun er så heldig at være farmor til tvillinger. Hun synes at det er svært at nå at strikke alt det hun gerne vil, fordi alt skal laves i to udgaver. Smuthuller er sjove at strikke, og på vanlig Geilsk vis, så skal man bare strikke det der står, så bliver det godt. Eneste anke er at de er helt ens for og bag. Jeg kan godt lide at trøjer er lidt højere bag, men vi klarede det ved at sy lidt "bling" i nakken, og så strække dem lidt når de bliver vasket. Hvis jeg skal strikke flere, bliver der ikke lavet huller på ryggen, men det er jo bare en detalje. Fakta er at det er et par sjove trøjer.

 Jeg har også selv fået en ny trøje, en rigtig sommersag, let og lun. Det er en Drops opskrift , og jeg er så vild med den. Den er enkel, og alligevel flot, og så er den så dejlig at have på. Garnet blev købt på udsalg i den lokale, og er et 2 trådet kidmohair garn, for at få strikkefastheden til at passe blev der lagt 2 tråde tynd kidmohair fra Garnudsalg til. Så var den lige i øjet, og den er hurtigt blevet en yndlings.
Siden sidst har vi været en tur i Sydspanien, for at finde noget varme, slappe af og nyde livet. For os betyder det også at vi gerne ser en fodboldkamp, således også denne gang. Sidste billede er at fruen herself i yndlingstrøjen på Malaga stadion.

Pind 2 og 2½

På min tur igennem lagergarnet kom jeg igen forbi noget 100 % mercericeret ægyptisk Isager bomuld, i en lækker brændt orange farve. Jeg er ikke vild med at strikke i ren bomuld, men dette garn er så flot, st det bare skulle bruges. Jeg fandt en opskrift i et tillæg til Hendes Verden Nr 33-2008; Klassisk vintage strik. Så frem med pind 2 og 2½, de er godt nok meget tynde! Men blusen er blevet meget flot, og jeg er tilfreds. Opskriften var let at følge, eneste anke var, at det er en dårlig beskrivelse af hvordan belægningerne skal monteres. Jeg skulle heldigvis mødes med strikkeklubben i går, og der er altid hjælp at få. Jeg er særlig vil med halsudskæringen, som ses herunder.

Jeg har også fået strikket en "overgangstrøje, I ved sådan til tiden hvor temperaturen svinger op og ned (vist mest ned lige nu). Den er strikket i det gamle Geilsk Tyk Uld, noget garn jeg er meget glad for, og heldigvis fik hamstret en del af da det udgik af sortimentet.
Opskriften er fra Drops, og den er meget dejlig og luftig, og alligevel varm nok til at gøre det ud for en "overgangsting". Dette var også lagergarn, så det svinder da lidt i det, uden at det er en kvalitet i sig selv. Jeg elsker at gå og flytte rundt på garnet, og drømme om hvad jeg skal lave. Nogen gange bliver garn købt med et bestemt mønster for øje, men andre 

 
gange bliver garnet købt fordi det har en dejlig farve, eller et højt 
lækkerhedstal, og så viser det sig hen ad vejen hvad det skal 
blive til. Det sidste projekt der er blevet færdig i denne omgang 
er en lille taske til alle de små dimser og ledninger der skal med den bærbare pc. 
Den blev strikket i Pelsuld, og vasket/valket. I sat nogle 
gamle læderknapper jeg har fundet på et loppemarked - 
og vupti så er den færdig. Nem lille sag, men meget vellykket.
Næste ting på pindene er No.4, den glæder jeg mig til at strikke, ikke så mange dikkedarer - bare der ud af på pind 3.
Til sidst vil jeg sige at selvom der er stille i lange perioder her på kanalen, så læser jeg rundt i blogland næsten hver dag - og det sker da også at jeg får smidt en kommentar, men oftest er jeg bare glad over al den inspiration der findes.

No.8

No.8 er færdig, og brugt mange gange. Uden at være at   alt for højtravende, så vil jeg udnævne den til yndlingstrøjen i overgangstiden mellem vinter og forår. Den er så dejlig at have på, let og luftig, og varmer alligevel de helt rigtige steder. 
Opskriften er lige i øjet, og jeg har fulgt den til punkt og prikke. Den er lidt genial, fordi den har lange tætsiddende manchetter. Således har den ikke den skavank som mange trøjer med flagermusærmer, nemlig at de ender i maden. Jeg brugte Cascade 220 Heathers 
farve 8012, noget garn der blev indkøbt engang hvor det bedre kunne betale sig (host) at købe lidt ekstra i stedet for at betale porto. Det er noget meget dejligt garn at strikke i, og det er meget formfast efter vask. Farven er måske ikke moderne, men den er dejlig, og passer så fint til de flotte farver der begynder at indfinde sig på hylderne.

Opskriften er fra No.1.,no.2.,no.3.,.....

og det er Ann Hentze der har designet. 

Jeg er fortsat i gang med at strikke fra lageret, for der er planer om en powergarnshoppingtur i strikkeklubben, og det kunne være dejligt at gøre et lille indhug i det jeg har først.

Det næste billede viser en sød lille ting jeg fandt i den lokale genbrugs. En rød Bjørn Wiinblad ting, fra Nymølle. Den søde dame der stod ved kassen mente godt nok ikke at "såen bette kråk" kunne koste 25 kr. så jeg fik den for 20 - og skyndte mig ud af butikken før hun fortrød. Den passer så godt ind i vores hjem, hvor der gerne må være et tvist af rødt både her og der. 

Med vintergækker og erantis er den bedårende, og den vil blive brugt meget, det ved jeg. Sidste billede er endnu et skud af mig i min dejlige No.8

 

2 gange Mor Aase

Der bliver desværre strikket en del her på matriklen - ikke fordi jeg er ked af at strikke, slet ikke, men fordi jeg lige nu ikke kan så meget andet. Stik mod alle mine løfter til mig selv, og andre, er jeg igen gået ned med stress, denne gang med en depression oven i hatten. ØV.
Jeg forsøger så at glæde mig over at jeg trods alt kan få noget godt ud af det i form af noget dejligt strik, både til mig selv og andre.

Denne bodyvarmer er strikket til Karen fra strikkeklubben, og den er strikket i noget "hjemmehjælpervenligt" garn. Historien er at Karen har hjælp til alt, og hun har desværre måttet sige farvel til flere hjemmestrikkede trøjer fordi de blev vasket forkert. Den stående replik er derfor, at når vi strikker til Karen, så skal det være "hjemmehjælpervenligt". Dette skal ikke forståes som en kritik af sosuerne i kommunen - slet ikke - de er kanondygtige, men de har bare ikke tiden til at gå og kæle om hjemmestrik. Derfor var jeg glad da jeg fandt Mor Aase garnet fra SandnessGarn. 80 % uld og 20 % nylon, maskinvaskbart ved 40 grader. Opskriften er fra Strikkemagasin 01 - 2011, og den holder Karen dejlig varm.

Det næste blev så en trøje til mig selv. Mor Aase garnet blev valgt igen, da jeg gerne ville have en arbejdstrøje,og da det ikke er violer alt det jeg rører ved på jobbet, så er det vigtigt at det kan vaskes i maskine - og helst lidt højere end 30 grader. Mønsteret blev fundet i et tillæg til Hendes Verden nr. 33 - 2011. Strikket i en størrelse M, og det er sørme mange år siden jeg kunne være i denne størrelse, men et vægttab på 13 kilo kan jo ses. Da trøjen var færdig og jeg fandt træknapper frem, så var den bare for kedelig. Jeg tog bilen og kørte til bettekun hvor Mette hjalp mig med farveklatter  - og vupti - så var det blevet en glad trøje.