Ude godt, men hjemme bedst

Der har været lidt stille her på bloggen, og det skyldes først at der ikke har været så meget at skrive om. Det er ikke meget strik der bliver færdigt her på matriklen i øjeblikket. Men det skyldes også at vi har været på ferie.

Vi har været på Gran Canaria på en totalt "slappeaf-ferie". Jeg har jo efterhånden erkendt at min "nedsmeltede" hjerne har brug for ro og masser af tid til at oplade. Det nye er at Jan også er kommet til et punkt hvor han kan mærke at han har brug for at gå ned i tempo. Så vi har været nede i tempo i en uge, nærmest gået helt i stå. Vi havde lejet en lejlighed ved Playa de Amadores, og lejligheden var bare rigtig god. Billederne her ved siden af, viser udsigten fra terrassen, hvor jeg ofte tog lidt strikketid. Ellers blev ugen brugt på at bade, solbade, gå lange ture, og kun ganske få ture ud at se. En af de ture vi alligevel fik  

lavet var til et marked i Puerto de Mogán, se det var et charmerende sted. Smukke blomster, en havn med masser af liv og charme, tjenere der talte spansk eller engelsk. Hvorfor jeg skriver det - joe, i området hvor vi boede var det nok lidt (meget) for turistet. Tjenerne brugt meget at "snakke dansk", og kalde mig for "lillemor" mens der smilede skælmsk til mig. Helt kort, så rejser jeg ikke til Spanien for at blive tiltalt på gebrokkent dansk.

Men pyt, ugen var dejlig alligevel, vi fik det vi kom efter, nemlig dejlig varmt vejr, en masse sol, fred og ro.

Vi kan så vælge at lave vores hjemmearbejde ordentligt hvis vi både vil have varme og lidt mindre "dansk"  en anden gang.

Mit strikketøj til turen blev en trøje i vendestrik i solskinsfarver. Jeg fik strikket en halv trøje, og det er jo egentlig meget godt gået, når man tænker på at jeg nåede så langt ned i tempo at det var lige før coma-niveau!!

Noget af det der også er facinerende når man rejser sydpå, er hvor hurtigt det bliver mørkt. Solnedgangene er hurtige og meget smukke. Herunder ses en af slagsen, taget nede på stranden, efter at alle liggestolene var forladt.

Helt uvidenskabeligt om strømpestrikning

Toeup strømper med kilehæl er nu forsøgt her på matriklen. Som det ses på billedet blev det overhovedet ikke godt første gang. Men jeg må også konstatere at med den føje vrist Jan har, så passer strømper med "flaphæl" meget bedre, fordi jeg der kan lave en større kile, og dermed en bedre pasform.
Når det er sagt, så er jeg også helt sikker på at strømper fremover strikkes to ad gangen på en lang rundpind og magic loop. Det er simpelt hen genialt. Så tak til alle jer der anbefalede det.
Men bortset fra strømpestrikning, så står det hele lidt stille her. Jeg har fået så ondt i den ene skulder, og det hæmmer lysten til at strikke. I stedet er der så blevet ryddet op i strikkekurven. Jeg strikkede på et sjal med påfuglemønster - og tanken var at det skulle være bredt og langt. Fakta var bare at med det garn jeg havde ville det blive meget kort hvis jeg fortsatte i den bredde jeg havde slået op i. HMRFFFF - det blev trævlet op, og ligger nu i kurven som garn til et andet projekt engang. Jeg strikker lidt på vandløb til Jan, men det går ikke så hurtigt, for jeg kan ikke huske mønsteret i hovedet, så det kan jeg kun strikke på når jeg kan lytte til musik, det går ikke til forbold i TV.
Jeg skrev først på året at jeg ville strikke nogle huer af noget af al mine strømpegarns rester, og da jeg så kom forbi denne blog, så var der ligesom lagt op til at der kunne blive strikket et par huer eller tre. Strikket i dobbelt strømpegarn, - og med magic loop.

Udfordring i sokker

Jeg har strikket strømper i mange år - rigtig mange år. Det har været sådan et strikketøj som jeg kunne strikke til selv de mest uhyggelige film, uden at det gik galt. Men jeg blev lidt nysgerrig efter magic-loop metoden, da der er mange i blogland som roser metoden meget. Jeg tog på et åbent strikkekursus for at lære det, men de så allesammen på mig med let overbærende mine og fortalte at det jo var så let med 5 pinde. Joe tak, det vidste jeg ligesom godt. Så er det jo godt at man har you tube og andre steder med små videosekvenser - og vupti, så blev det første par strikket. Helt almindelige strømper oppefra og ned. De er nu lagt i kassen til hjemløse - og jeg er gået igang med "toeup" strømper.
Nu er det pludselig noget af en opgave at få slået op til strømper, vende det rigtigt - man kan nemlig godt komme til at strikke indeni!! Men men, min stædighed fornægter sig ikke, så nu er jeg igang.

Dominostrik

Som jeg skrev i sidste indlæg, så er domino strik sjovt og vanedannende. Da jeg kom hjem fra kurset, måtte jeg bare have gang i et sjal. På kurset var der én der havde et sjal med - strikket i kunstgarn og med huller i. Hun henviste til et strikkemagasin. Jeg mente da bestemt at jeg havde pågældende magasin, men det havde jeg ikke, - men pyt, sjalet er strikket efter huskeren. Garnet er ikke kunstgarn, men noget dejligt Noro Silk Garden Lite, der sprang ned i min taske engang jeg var inde i Fandango for at

købe  maske holdere. Dejligt flot garn, som bare lå der og ventede på at jeg skulle lære at strikke dominostrik. På det sjal jeg så var der strikket en hestetømme som afslutning hele vejen rundt om sjalet. Jeg har strikket en retmasket belægning på foroven, da jeg ikke syntes at det glatstrikkede så godt ud mod resten i ren ret. Den eneste lille anke jeg har mod dette selvopfundne sjal er at det er lidt for lille. Jeg kunne godt have strikket en række mere på, så havde det været prefekt. Nu må det bare være sådan en lille charmeklud der kan sidde og se godt ud om mine skuldre, men det er vel heller ikke så ringe.

Ikke helt op at ringe....

Jeg er, gennem inspiration fra mange andre bloggere, igang med at prøve forskelligt garn.

Denne gang er det  Heavens Hand, købt ved Slavi. Jeg manglede et strikketøj der passede til en masse tennis og håndbold i fjernsynet. Det plejer at være strømper, men "citron"opskriften tiltalte mig - så den kom på pindene. Slavi har oversat opskriften, den findes på hans blog. Den er nem at følge, og bortset fra at jeg lavede den lidt større, og den sidste flæse lidt mindre "flæset", så er det bare lige ud ad landevejen.

På min sidste hverdagsfridag kom Frk. Diciplin forbi, og så blev sjalet vasket og blokket

(jeg er nødt til at huske at ønske mig bloking wires, for jeg hader at ligge der på knæ med 1000 vis af kanppenåle).

Jeg synes at garnet var OK at strikke med, men havde nok forventet at det ville hæve sig op på et højere herlighedsniveau, når det var vasket, det gjorde det ikke, så hermed er dommen klar. Jeg skal ikke strikke mere i dette garn. Det er smukt, men ikke lækkert! 

Da hun nu var her, hende Frøkenen, så brugte jeg hende også lige til at få startet strømper op på magic loop. Jeg har længe ønsket at lære at strikke toe-up  strømper, men tog lige en lille omvej. Nu er jeg igang med at strikke strømper med den godt gennemprøvede opskrift, men med magic loop, - og begge to på en gang. Jow jow, der sker noget her på matriklen.

Strik der varmer

Så er der lidt nyt at vise frem - jeg har strikket to Chenilleponchoer. Den ene varmer skuldre i Viborg på Jans søster som havde fødselsdag midt i januar, og den på billedet varmer nu skuldre på min søster som fylder 40 år idag. Chenillegarnet er købt engang da Markno holdt udsalg, og ponchoerne er dejligt lette og varme. Men jeg bliver aldrig vild med at strikke på pind 9, det eneste godt jeg kan sige om det er at det går stærkt.

Der er også strikket pulsvarmere til et par små piger - altså to par. De er strikket i Alpaca Silk fra Viking. Det er bare så blødt og dejligt at strikke i, at jeg simpelthen bliver nødt til at finde en trøje der kan strikkes i det garn, til mig selv forståes !
Lørdag var jeg på strikkekursus, og der blev bl.a. undervist i dominostrik. Dejlig dag, hvor snakketøjet blev motioneret mindst ligeså meget som strikketøjet. Det vigtigste for mig var at få styr på de trekanter der er brug for for at afslutte dominostrikketøj pænt. Det fik jeg så lært ;-)

Opskrift på slag ...

Pialouise er så sød - hun spurgte efter opskriften på det slag jeg strikkede i efteråret. Men nu er det så at jeg bliver lidt flov, ja faktisk så rødmer jeg helt om i nakken. Jeg er fuld af beundring for dem der laver noter, og ikke mindst strikkeprøver. Jeg er også lidt misundelig over at nogen har så meget system i deres strikkeliv at de lige kan skrive en opskrift - sådan er jeg bare slet ikke. Så nu kommer så det nærmeste jeg nogensinde har været på selv at lave en opskrift :

Yngste blev målt fra håndled til håndled - og så målte vi den ønskede længde. Denne gang lavede jeg så faktisk  nogle strikkeprøver. Jeg troede at der skulle være "sømandsbobler", men det blev alt for klumpet. Vi endte med at enes om perslestrik i dobbelt supersoft. Så er der et stykke regnearbejde - hvor de mål man er kommet frem til omsættes i antal masker - her kan det anbefales at holde sig til en lidt fast strikkefasthed, ellers bliver slaget for slasket. Der strikkes på rundpind. Vi valgte at der skulle være lidt perlestrik forneden, samt op i siderne, som skulle omkranse håndledshullerne. Vi var også enige om at der skulle være to baner perlestrik hen over brystet. Halsudskæring blev lavet ud fra "gefühl" og med lidt hjælp fra andre mønstre. For og bagstykke blev strikkeaflukket sammen fra vrangen. Halsen/kraven var nok  det der drillede mest, der blev trævlet op et par gange før jeg var tilfreds. Til sidst vil jeg bare sige at jeg nok ville bruge en strikkemaskine til arbejdet hvis jeg havde en. Det er et dræbende kedeligt arbejde, og også temmeligt tungt og varmt at sidde med til sidst. Når det er sagt, så har den været en udelt succés. Yngste bruger den meget, og når det blæser, tager hun  bare en lille skindjakke indenunder. Så arbejdet var ikke spildt. En opskrift var det ikke, nærmere en fortælling om hvordan jeg gjorde, håber at det kan inspirere.

Jeg har da også strikket en lille smule her i det nye år. Jan har fået et par strømper, dem nåede jeg ikke at fotografere, de blev straks taget i brug. Et par hatte af strømpegarnsrester er det også blevet til. De er vist ikke så ringe.