Udfordring i sokker

Jeg har strikket strømper i mange år - rigtig mange år. Det har været sådan et strikketøj som jeg kunne strikke til selv de mest uhyggelige film, uden at det gik galt. Men jeg blev lidt nysgerrig efter magic-loop metoden, da der er mange i blogland som roser metoden meget. Jeg tog på et åbent strikkekursus for at lære det, men de så allesammen på mig med let overbærende mine og fortalte at det jo var så let med 5 pinde. Joe tak, det vidste jeg ligesom godt. Så er det jo godt at man har you tube og andre steder med små videosekvenser - og vupti, så blev det første par strikket. Helt almindelige strømper oppefra og ned. De er nu lagt i kassen til hjemløse - og jeg er gået igang med "toeup" strømper.
Nu er det pludselig noget af en opgave at få slået op til strømper, vende det rigtigt - man kan nemlig godt komme til at strikke indeni!! Men men, min stædighed fornægter sig ikke, så nu er jeg igang.

Dominostrik

Som jeg skrev i sidste indlæg, så er domino strik sjovt og vanedannende. Da jeg kom hjem fra kurset, måtte jeg bare have gang i et sjal. På kurset var der én der havde et sjal med - strikket i kunstgarn og med huller i. Hun henviste til et strikkemagasin. Jeg mente da bestemt at jeg havde pågældende magasin, men det havde jeg ikke, - men pyt, sjalet er strikket efter huskeren. Garnet er ikke kunstgarn, men noget dejligt Noro Silk Garden Lite, der sprang ned i min taske engang jeg var inde i Fandango for at

købe  maske holdere. Dejligt flot garn, som bare lå der og ventede på at jeg skulle lære at strikke dominostrik. På det sjal jeg så var der strikket en hestetømme som afslutning hele vejen rundt om sjalet. Jeg har strikket en retmasket belægning på foroven, da jeg ikke syntes at det glatstrikkede så godt ud mod resten i ren ret. Den eneste lille anke jeg har mod dette selvopfundne sjal er at det er lidt for lille. Jeg kunne godt have strikket en række mere på, så havde det været prefekt. Nu må det bare være sådan en lille charmeklud der kan sidde og se godt ud om mine skuldre, men det er vel heller ikke så ringe.

Ikke helt op at ringe....

Jeg er, gennem inspiration fra mange andre bloggere, igang med at prøve forskelligt garn.

Denne gang er det  Heavens Hand, købt ved Slavi. Jeg manglede et strikketøj der passede til en masse tennis og håndbold i fjernsynet. Det plejer at være strømper, men "citron"opskriften tiltalte mig - så den kom på pindene. Slavi har oversat opskriften, den findes på hans blog. Den er nem at følge, og bortset fra at jeg lavede den lidt større, og den sidste flæse lidt mindre "flæset", så er det bare lige ud ad landevejen.

På min sidste hverdagsfridag kom Frk. Diciplin forbi, og så blev sjalet vasket og blokket

(jeg er nødt til at huske at ønske mig bloking wires, for jeg hader at ligge der på knæ med 1000 vis af kanppenåle).

Jeg synes at garnet var OK at strikke med, men havde nok forventet at det ville hæve sig op på et højere herlighedsniveau, når det var vasket, det gjorde det ikke, så hermed er dommen klar. Jeg skal ikke strikke mere i dette garn. Det er smukt, men ikke lækkert! 

Da hun nu var her, hende Frøkenen, så brugte jeg hende også lige til at få startet strømper op på magic loop. Jeg har længe ønsket at lære at strikke toe-up  strømper, men tog lige en lille omvej. Nu er jeg igang med at strikke strømper med den godt gennemprøvede opskrift, men med magic loop, - og begge to på en gang. Jow jow, der sker noget her på matriklen.

Strik der varmer

Så er der lidt nyt at vise frem - jeg har strikket to Chenilleponchoer. Den ene varmer skuldre i Viborg på Jans søster som havde fødselsdag midt i januar, og den på billedet varmer nu skuldre på min søster som fylder 40 år idag. Chenillegarnet er købt engang da Markno holdt udsalg, og ponchoerne er dejligt lette og varme. Men jeg bliver aldrig vild med at strikke på pind 9, det eneste godt jeg kan sige om det er at det går stærkt.

Der er også strikket pulsvarmere til et par små piger - altså to par. De er strikket i Alpaca Silk fra Viking. Det er bare så blødt og dejligt at strikke i, at jeg simpelthen bliver nødt til at finde en trøje der kan strikkes i det garn, til mig selv forståes !
Lørdag var jeg på strikkekursus, og der blev bl.a. undervist i dominostrik. Dejlig dag, hvor snakketøjet blev motioneret mindst ligeså meget som strikketøjet. Det vigtigste for mig var at få styr på de trekanter der er brug for for at afslutte dominostrikketøj pænt. Det fik jeg så lært ;-)

Opskrift på slag ...

Pialouise er så sød - hun spurgte efter opskriften på det slag jeg strikkede i efteråret. Men nu er det så at jeg bliver lidt flov, ja faktisk så rødmer jeg helt om i nakken. Jeg er fuld af beundring for dem der laver noter, og ikke mindst strikkeprøver. Jeg er også lidt misundelig over at nogen har så meget system i deres strikkeliv at de lige kan skrive en opskrift - sådan er jeg bare slet ikke. Så nu kommer så det nærmeste jeg nogensinde har været på selv at lave en opskrift :

Yngste blev målt fra håndled til håndled - og så målte vi den ønskede længde. Denne gang lavede jeg så faktisk  nogle strikkeprøver. Jeg troede at der skulle være "sømandsbobler", men det blev alt for klumpet. Vi endte med at enes om perslestrik i dobbelt supersoft. Så er der et stykke regnearbejde - hvor de mål man er kommet frem til omsættes i antal masker - her kan det anbefales at holde sig til en lidt fast strikkefasthed, ellers bliver slaget for slasket. Der strikkes på rundpind. Vi valgte at der skulle være lidt perlestrik forneden, samt op i siderne, som skulle omkranse håndledshullerne. Vi var også enige om at der skulle være to baner perlestrik hen over brystet. Halsudskæring blev lavet ud fra "gefühl" og med lidt hjælp fra andre mønstre. For og bagstykke blev strikkeaflukket sammen fra vrangen. Halsen/kraven var nok  det der drillede mest, der blev trævlet op et par gange før jeg var tilfreds. Til sidst vil jeg bare sige at jeg nok ville bruge en strikkemaskine til arbejdet hvis jeg havde en. Det er et dræbende kedeligt arbejde, og også temmeligt tungt og varmt at sidde med til sidst. Når det er sagt, så har den været en udelt succés. Yngste bruger den meget, og når det blæser, tager hun  bare en lille skindjakke indenunder. Så arbejdet var ikke spildt. En opskrift var det ikke, nærmere en fortælling om hvordan jeg gjorde, håber at det kan inspirere.

Jeg har da også strikket en lille smule her i det nye år. Jan har fået et par strømper, dem nåede jeg ikke at fotografere, de blev straks taget i brug. Et par hatte af strømpegarnsrester er det også blevet til. De er vist ikke så ringe.

Velkommen 2011

Nu må det vist være tid til at få afsluttet 2010, og sagt pænt goddag til 2011.
Af strikkerelaterede julegaver var der et topstykke i str. 10 år, dejligt strikketøj, tv-strik når det er allerbedst. Viggo strikket i str 5 år, jeg synes at den blev rigtig god, og den kunne godt få en bror eller søster tror jeg.
Der blev også strikket en hue i alpaca til yngste - og resterne blev mellem jul og nytår omdannet til to ørevarmere til 2 af pigerne. Min far fylder år mellem jul og nytår, og han blev bl.a. begavet med et par hjemmestrikkede strømper, strikket i Ingelises strømpegarn. Vores kamera har desværre holdt juleferie, derfor ingen fotos af disse ting - men pyt, sort alpaca lader sig så dårligt fotografere.
En lille lynstatus over strik i 2010, er at det vist egentligt er gået helt godt med det. Eneste fuser var "krydsogtværs", men den blev så trævlet op med hård hånd, - og fortrængt!
Af det mest vellykkede tror jeg at vendestriksjakken er - men også sjalet i Kaunigarn var jeg vild med.
I 2011 vil jeg strikke Vandløb, af Annette Danielsen, til Jan, den er på pindene.

 Så skal jeg selv have en cardigan, - tiden må vise hvad det bliver. Der skal strikkes strømper - de er i høj kurs. Af særlige indsatsområder i år er at alle strømpegarnsresterne skal omsættes i huer til hjemløse. Der skal arbejdes lidt med sammensætningerne, men det kan blive godt. Ellers er det fortsat fokus på at have det godt, nyde livet, glæde mig over mit nye arbejde, og lade være med at ærgre mig over det jeg alligevel ikke kan gøre noget ved.
Til sidst vil jeg fremvise en sensation fra vort lille hjem - en blomstrende paradistræ, ja - det kalder jeg den. Nu er så det store spørgsmål; går den ud når den har blomstret ?
Godt nytår derude i blogland - jeg elsker at læse med ved jer, hver og én.

Karens jakke

Så er det vist tid for en opdatering her på bloggen, selvom det kan være svært at finde tid i disse håndboldtider.
Mandag aften var vi samlet i strikkeklubben og som lovet var Karens jakke i vendestrik lang om længe blevet færdig.
Og hvilken jakke - jeg synes at den er blevet så flot og anvendelig, ja det var ikke så let at skulle aflevere den. Den er straks røget på mi todo-liste, sådan en skal jeg også selv have.
Karen var heldigvis også rigtigt godt tilfreds. Billedet er lidt mørkt, men sådan er det jo i ElseMaries hyggelige stue hvor vi mødtes.
En dejlig aften hvor vi "kloger", strikker, griner og spiser god mad. Uh hvor er det godt med sådanne aftner - de gør godt.
Nu strikker jeg så løs på Viggo og Topstykke, begge tænkt som julegaver til nogle dejlige unger jeg skal holde jul sammen med. Sidst endnu et billede af den vidunderlige jakke.