På billedet her ved siden af se drengegenseren - den er nu smidt i skammekrogen. Det eneste jeg fik ud af alle mine aftaler med mig selv om at jeg skulle strikke den færdig før jeg startede andet op, var at jeg stoppede med at strikke! Det er godt nok første gang jeg har oplevet at et strikketøj i den grad kunne fratage mig glæden. En ny beslutning blev således påkrævet - trøjen blev lagt til side, og tages først frem igen når jeg har lyst. Siden har strikkepindene glødet hyggeligt, og jeg er glad igen. Det har blandt andet medført at Sjælevarmer til Karen fra strikkeklubben nu er færdig.
Den er strikket i Lama Uld fra Strikkebogen.dk, og der er brugt 250 gr af lækkerierne. Strikket på pind 6 og 7, var det et dejligt og hurtigt projekt. Garnet er meget dejligt at strikke i, men det fælder en del når det strikkes, det fortager sig dog næsten helt efter vask.
Opskriften er en kopi jeg havde liggende, og jeg kan ikke lidt udrede hvor den er fra, så det hedder vist; af udkendt oprindelse.
Den genfundne strikkelyst sendte mig også ind i Hemmelige luffer i Strik I FællesSkab. Det er en sjov måde at få et mønster på, og da jeg havde lovet mig selv at dette efterår skulle jeg mindst strikke et par luffer, så var idéen kærkommen. Jeg havde nogle problemer med de vandrette masker, men koden blev knækket, og i dag er næste del kommet, så jeg vil bruge min fridag med strikkepindene.
Sting på en søndag - Uge 45
1 dag siden
Man skal strikke af lyst, ellers går det ikke, har jeg også fundet ud af.
SvarSletJeg er altså noget spændt på at høre, om jeg er den eneste der ikke kan få maskeantallet til at passe i del 2.
Hvor godt at du fandt gløden og glæden igen. De er jo ikke til at leve uden. Det er en skøn lille sjælevarmer, og drengetrøjen skal såmænd nok blive færdig engang. Mine strikkekurve gemmer i hvert fald med stor tålmodighed på de ventende projekter, og dine er sikkert lige så venlige.
SvarSletDet kan ikke nytte noget at strikke på projekter man ikke har lyst til. Det skulle jo gerne være en fornøjerlig hobby at strikke. Godt du fik strikkeglæden tilbage! Det er en ualmindelig fin sjælevarmer du har strikket.
SvarSletMange tak Kirsten, Mona og Irene, - ja nogen gange kan end ikke min stærke vilje flytte bjerge :-D
SvarSletJa, det er sandelig godt du fandt strikkeglæden igen - den er dyrebar - projekter kan jo ligge i mange år uden problemer ;-) Sød lille sjælevarmer og lufferne ser da særdeles spændende ud :-)
SvarSletJeg er altså så apændt på at se de luffer, de ser lækre ud og jeg er helt ked af jeg ikke har opdaget det før nu.
SvarSletDine luffer ser vældig fine ud , lykke til med resten :-))
SvarSletGod weekend
Det var rigtig godt at du fandt strikkelysten igen, så skidt med om drengetrøjen bliver færdig nu. Jeg er enig med flere af de andre i, at strikning skal være lystbetonet. God strikkelyst.
SvarSlet