tirsdag den 3. januar 2012

Status ?

Her på årets 3. dag skulle jeg måske gøre status over 2011, men det vil jeg ikke. Kun sige at også 2011 bød på dejlige strikkeoplevelser, dejligt garn, skønne garn butikker og dejligt færdigt strik, som bliver brugt flittigt rundt omkring.
Mellem jul og nytår var der en dejlig ro og fred her på matriklen, bare rolige besøg af yngste og ældste. Det gav god anledning til at starte gode sager op, så der igen er ting at vælge i mellem i strikkekurven. Sådan har jeg det bedst. Det første er "Valket tørklæde" af Charlotte Tøndering. Strikket i en tråd Tvinni Tveed og 1 tråd Ito Asa. Asa tråden er hård ved fingrene, så der bliver ikke strikket så mange pinde ad gangen, men jeg glæder mig til den er færdig. Jeg har nemlig set en der var færdig, godt nok i sort og grå, men den var så smuk. Det næste der er startet op er en trøje med fletmønster til yngste. Hun havde egentlig bestilt en mohair trøje, men det kunne jeg ikke få til at fungere, derfor var hun nødt til at vælge om. Den er fra Strikkemagasin nr. 11 - 2011. Opskriften sagde Fritidsgarn, men med ukendte vaskemaskiner på kollegier, og med Fritidsgarnets lyst til at filte, så blev det fravalgt. Vi valgte i stedet Alafoss Lopi, og det tegner godt.
Det sidste der blev startet op er et Det halve inkarige. Det er strikket i det blødeste, dejligste garn, og jeg glæder mig til at svøbe det om min hals når vi skal ud på stadions før foråret får fat.
Måske bliver 2012 året hvor jeg strikker mest der skal blive her på matriklen - måske?
Jeg drømmer om at blive færdig med Vandløb til Jan, og at strikke en trøje der hedder cirkler, i dobbeltstrik. Derudover vil jeg strikke det jeg har lyst til, og meget af det, for strik er blevet det der gør at jeg kan holde stressen nede - den er ikke væk, stikker sit grimme hoved frem ind i mellem, men strikkepindene er mit våben.
Må 2012 blive et godt år for os alle. 

5 kommentarer:

  1. Dejlige ting du har gang i og du har ret, der er noget meditativt ved at strikke, måske er det de gentagne bevægelser og den ro der falder over os, når vi strikker, for det er virkelig afstressende.

    SvarSlet
  2. Sikke mange gode ting du har gang i. Det er bare så dejligt at strikke.

    SvarSlet
  3. Ja, strikkepindene er et fantastisk middel til at fastholde ro og koncentration. Gud ske lov for alle de godt projekter, det er muligt at sætte på dem.
    God arbejdslyst.

    SvarSlet
  4. Det er dejligt med sådan et helt nyt år vi nu skal til at bruge. Jeg vil også bruge en del af det til strik. Det er så dejligt, at kunne sidde og slappe af og lave noget sjovt og det så samtidig er nyttigt.
    Skønne ting du har gang i. Jeg glæder mig til at se det valkede tørklæde, jeg har nemlig også noget ITO liggende -såå!
    Godt nytår også til dig.

    SvarSlet
  5. Godt nytår og skønne ting du har på pindene.

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif