Så blev min sommerbluse færdig, det er en Alba raglantop, opskrift og garn købt her. Garnet er dejligt blødt at strikke med, selvom jeg aldrig bliver rigtig glad for at strikke i ren bomuld. Det hjælper lidt at det er øko bomuld - så er samvittigheden da lidt bedre. Farven er meget grøn, og jeg er vild med den - derudover klæder den mig godt, og det er jo ikke at kimse af. Jeg har ændret lidt i opskriften. Der skulle være strikket omvendt ret fra ærmegab og nedad, men min facon bedres ikke af at der kommer en streg lige hen over brystet. Ligeledes har jeg ændret ærmerne lidt - jeg bryder mig ikke om at de slutter for tæt, det har en tendens til at fremhæve mormorarme! Jeg er helt vild med kraven og raglanudtagningen.
Næste projekt - tjah - der er jo gang i lidt; strømper, et sjal, en trøje og endnu en sommertop. Øvelsen går vist mest på ikke at starte mere op, men færdiggøre noget af det jeg har i gang.
Den ser rigtig dejlig ud...det kan være svært at lade være med at starte nyt op hele tiden, der er jo så meget der frister.
SvarSletJeg kan godt forstå du er vild med raglan´ og krave, det ser sørme godt ud :-) Det er blevet en rigtig lækker bluse.
SvarSletGodt du fandt ud af det med hestetømmen, for det er altså en god aflukning :-)
Den er bare så sød, jeg elsker grønt. Den er flot strikket og jeg kender det godt selv, det der med bomuld :-)
SvarSletSikke en dejlig sommerfarve. Det er saadan een man bliver i godt humoer af.Og modellen ser ogsaa laekker ud. Kan vi faa et biollede med den paa tak!!! Dit udtryk om mormorarme havde jeg ikke hoert i lang tid, saa jeg fik mig lige et godt grin. Tak for det.
SvarSlet