Engang imellem er det nødvendigt for mig at strikke simpelt - i det hele taget gøre mit liv simpelt, sådan en periode har jeg lige haft. Så er det jo godt at man har et garnlager at tage af, og hvor der er noget spændende garn. For lang tid siden fandt jeg en forretning i en sidegade i Barcelona. Hun solgte unika ting - mest vævede ting. Jeg syntes at det var lidt dyrt, men købte noget garn, for det kunne jo være at det kunne bruges til andet end vævede sager.
Banderolen bliver man ikke så meget klogere af, men den henviser til
yanabey.com, og hvis man besøger den hjemmeside og ser under garn, leder efter 00140 0073, så finder man det garn jeg købte. Jeg tror nok at der står noget om sammensætningen af garnet, men jeg kan ikke spansk, så jeg nøjes med at synes at det er flot og lækkert. Jeg brugte det til et Poncho sjal af Nanna Birkner Bjernå.
I dag var også dagen hvor min pakke i Operation påskeglad blev sendt afsted. Den indeholder noget til hænder, øjne og mave; nemlig grydelapper strikket i dobbeltstrik, glaspåskeæg til ophæng, og likørpåskeæg til at nyde. Jeg håber at Anne-Birthe i Varde bliver tilfreds med gaven. Sjov leg - og altid med lidt spænding, når man skal sende en gave ud i verden uden at kende noget til modtageren. Nu vil jeg så vente med spænding på at min gave kommer.
Her et billede af ponchosjalet - som jeg er meget tilfreds med.
Hej Sigrid
SvarSletTusind tak for pakken - den faldt i god jord:)
Hvor var de smukke grydelapperne:)
God Påske
Kærlig Hilsen
Anne-Birte
Dejligt med simpelt strikketøj ind imellem og smukt resultat du har fået ud af garnet, det er skønne farver der er i det.
SvarSletJa man har brug for et ikke-taenke-strikketoej en gang imellem. Laekkert sjal. Haaber din paaskepakke gjorde lykke.
SvarSlet