onsdag den 4. maj 2011

På tide at sige tak

Nu er det da vist på tide at jeg får sagt pænt tak for alle de gode gave der er strømmet ind på min matrikel.
I "Operation Påskeglad" kom der en stor pakke. Den kom fra Ester, der er bestyrer på bloggen http://www.ildkat.dk/.
Tusind tak Ester, sikken en flot påskegave. Der var det fineste broderede kort, påskeæg i rede, skumfiduser, servietter og frø til haven. Så smukt og dejligt. Tak for det.
Når man læser om "Operation Påskeglad", så er der ingen tvivl om at vi er mange der bliver påskeglade, og smukke, sjove og lækre gaver skifter hænder, desværre er der også hvergang nogen der står tilbage med en lang næse, og det er lidt træls. Forhåbentlig kører legen igen til næste Påske.
Den anden pakke der landede her hos mig var fra Citronmoster, hvor jeg vandt i en giveaway. Jeg vandt nogle meget smukke maskemarkører, og vupti, så havde den dejlige kvinde lige lagt en rækkemarkør med.
Tusind tusind tak for dem, de vil blive brugt flittigt. Det er noget underligt noget, for et par år siden gik det fint med en garnstump til at markerer omgange, ud- og indtagninger - nu går det ikke uden lækkerier lavet af perler der skinner og lyser op!
Om jeg strikker - joe, det gør jeg, og bunken som venter på "Tante Montering" er støt stigende. (Suk, og jeg bliver aldrig klogere.)

4 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine maskemarkører. Det lyder rigtig hyggeligt med "Operation Påskeglad", som jeg har læst om, men aldrig deltaget i.

    SvarSlet
  2. Fine maskemarkører! Ja jeg kunne også nøjes med en stump garn for nogle år siden, men det kan jeg bestemt ikke mere:-D
    Jeg nåede desværre ikke at være med i Operation Påskeglad, men til næste år....

    SvarSlet
  3. Mona - du skulle prøve, det er så hyggeligt.
    Irene, jeg tror at du må regne med at få cirka 1 million links om et år, der er mange der har set at du missede den i år ;-)

    SvarSlet
  4. De er skønt med pakker, desværre er jeg i år én af dem med lang næse:( Det er rigtig ærgerligt, for det gør at jeg overvejer om jeg gider være med næste år. Men dejligt er det at læse, om de fine ting nogle af I andre har modtaget:)

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif