torsdag den 7. oktober 2010

Minus kryds og tværs

 I min kurv har "kryds og Tværs" af
Schellerup huseret i det meste af et år. Jeg startede på den mens jeg var sygemeldt, og hver gang jeg tager den frem og strikker et par pinde, så bliver jeg mindet om en lang træls vinter. Det er nu, langt om længe, gået op for mig at jeg ALDRIG nogensinde kommer til at holde af den trøje. Så selvom der kun mangler et ærme, så døde den idag!
Nu har jeg så bare lidt mere dejligt garn  på lager, men det skal nu nok blive brugt engang. Det er købt hos LundplusLund, og det er en meget dejlig kvalitet. Trøjen har også gode muligheder, og den bliver nok også strikket engang, i noget andet garn. Opskriften er bare så godt skrevet, lige ud ad landevejen. Gør det der står, så kan det ikke gå galt.
Om jeg så er strikkearbejdsløs nu, nej nej ;-)
Jeg har gang i et topstykke, en jakke i vendestrik til Karen i strikkeklubben. Dertil kommer at jeg jo altid har gang i et par sokker, og et sjal. Men det helt store arbejde lige nu er et slag til yngste, - jeg håber at der snart kommer billede af den, for det vil betyde at jeg er færdig med den - den er nemlig lidt kedelig at strikke. 
Nu er det tiden hvor morgner og aftner er mørke, og det er lidt hyggeligt når der er tændt lys.
  

3 kommentarer:

  1. Det er skaegt som man kan saette handelser sammen med visse ting. Bedre pille det op end aldrig at faa det brugt. Det ser ellers laekkert ud baade garn og model. Glaeder mig til at se hvad du ellers finder paa.

    SvarSlet
  2. Det bliver da spændende at følge med i hvad du så får gang i.

    SvarSlet
  3. Kan godt følge dig og så må man gøre kort proces og trævle op.
    Kender slet ikke Kryds & Tværs, den ser ellers rigtig god ud og garnet er vildt lækkert, farven er til at blive glad af så det få du snildt brugt til noget andet spændende.

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif