lørdag den 30. juni 2012

Nederdel og Wingspan

Det er sprunget en Wingspan af pindene her på matriklen - den er så flot, og sjov at strikke. Den er givet bort til min ældste datter, og hvis jeg skal strikke flere - og det er bestemt en mulighed - så skal der strikkes flere trekanter på, så den bliver lidt længere.
Denne blev strikket i Kauni EK, og jeg er så vild med den farveskala - der er heldigvis lidt mere på lageret. Her ses sjalet sammen med den skjorte hun også fik.
Yngste er en designerspire - og selvom hun slet ikke har nogen intentioner om at blive strikdesigner, så har hun selvfølgelig også idéer i den retning. Så en dag hvor jeg besøgte hende i Århus, så bestilte hun en nederdel. Vi talte lidt om hvordan den skulle være, og jeg fortalte hende at det ville være bedst i noget elastisk garn, - ikke ren bomuld. Hun havde lige inden vi nåede Fandango, fortalt om sit eksamensprojekt, som omhandlede bæredygtighed og økologi, med udgangspunkt i A Question Of
Hun var således fyr og flamme, da vi så et der lå gamle cowboybukser lavet om til garn.
Hvad der skete med min snak om elastisk garn, ved jeg ikke, fakta er at der blev indkøbt af dette garn til en nederdel, og jeg fik udleveret et stykke papir med nogle streger og nogle mål. Alt dette afsluttet med et meget direkte spørgsmål om hvornår jeg kunne have den færdig. Jo jo, hun skal nok blive en god designer - og leder. Og her er hun så i sin nederdel, som er godkendt, - og jeg har fået endnu en tegning af en trøje hun meget gerne vil have.


 Sidste men ikke mindst så har Jan fået endnu et par hjemmestrikkede sokker af den sikre slags, ses her.

18 kommentarer:

  1. Flot wingspan og nederdel - det er da hyggeligt med nogle konkrete ønsker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja men hun kunne måske engang i mellem tage den lette vej og ønske sig noget der er skrevet en opskrift til.

      Slet
  2. Uha altså Sigrid, nu er jeg jo nøøødt til også at sætte wingspan på to do listen ;) Det ser ud til at være sjovt at strikke, men jeg tror også at jeg vil have flere takker på, for jeg er vild med store sjaler. Har læst lidt tilbage og den orange sag du har på i spanien er jeg også ret vild med.. uha som det hober sig op i mit hoved hihi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Blogland er et skønt sted, hvor vi frister hinanden på kryds og tværs.

      Slet
  3. Skønne farver på din wingspan, ja den er rigtig sjov at strikke. Jeg er sikker på at jeg også laver flere af slagsen. Også en fin nederdel.

    SvarSlet
  4. Flot Wingspan og nederdelen er bare rigtig sød :)

    SvarSlet
  5. Den er skøn den wingspan og nederdelen er virkelig fin til hende. Jeg tror det var godt du valgte det garn, det ser ud til at være helt perfekt til den model hun har designet.

    SvarSlet
  6. Det er da spændende at "få lov" at designe, tegne og regne på nye modeller :-) Flot, flot nederdel I har lavet - godt teamwork (selvom man nok må sige, det var dig, der stod for "det hårde arbejde" med at lave gamle jeans om til en nederdel).

    Wingspan bliver jeg jo også nødt til at strikke en dag......lille suk........tror snart jeg laver en liste over modeller, jeg IKKE vil lave for den bliver da noget kortere end listen over to-do-modeller!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja Lea (griner højt) den liste bliver nol ikke så lang :-D

      Slet
  7. Sådan - hun ser fantastisk ud i sin nye nederdel - ligesom hendes mor ser fantastisk ud i den geilske teststrik :-)

    Wingspan har jeg slet ikke rigtigt opdaget før i dag, tror jeg har set 3-4 eksemplarer nu - må vist hellere kikke lidt nærmere på den - meget smukt eksemplar, du har kreeret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lene - dejligt at se dig herinde igen .

      Slet
  8. Uha, hvor er det flot design.Jeg kunne godt forestille mig en nederdel med de der takker i den nederste kant

    SvarSlet
  9. Tusind tak Nina - ja de takker må kunne bruges til flere spændende ting.

    SvarSlet
  10. Så flotte farger og strikk! Litt fremmed fargeskala for meg, men feiende flott.

    God helg.

    SvarSlet
  11. Din Wingspan er bare så flot .. sikke skønne farver. Den er helt sikkert på min To Do liste men ender nok som de andre 80/100 ting som jeg desværre ikke når.
    Skøn nederdel .. jo hun skal helt sikkert nok blive god.

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif