Endnu en dejlig hverdagsfridag blev brugt til at færdiggøre hyldeblomsdrikken. Blomsterskærmene blev indsamlet i lørdags sammen med mellemste, som har været på miniafslapningsferie. Vi gik derud hvor blomsterne er fri for trafikstøv, og når man bor helt herude hvor vi bor, så skal man ikke gå så langt. Eneste forhindring var store brændenælder som vist så det som deres fornemmeste pligt at brænde alle som tænke sig at stjæle nogle få (ca. 50) hyldeblomsklaser. Opskriften er fundet hos Lone Landmand, og nu er den prøvesmagt, og godkendt. Jeg brugte en ½del appelsiner istedet for udelukkende citroner - bare fordi jeg havde det. Det gjorde det nu ikke ringere.
På strikkefronten meldes bomuldstrøjen færdigstrikket, monteret og vasket. Nu ligger den bare og venter på at flytte ind hos rette ejermand, og så kommer der billeder her på kanalen. Det samme gælder en kort uldtrøje. Så nu strikker jeg igen blødt og dejligt. På pindene er Raya, fra Mere feminin strik. Den bliver her strikket i SoftWoolSilk fra Gepard. Lækkert garn, og sjov opskrift, hvor det handler om at have tungen lige i munden i mønsterrapporterne, men ellers er en masse omvendt glat - lige til fodbold i fjerneren.
Sidste billede er bare fra haven, der er så dejligt derude i solskin.
Badeænder
8 timer siden
Ja, hvor er det en skøn årstid (derfor må man godt snakke efterår - bare en lille smule ;-))
SvarSletJeg er spændt på at se både bomuldstrøjen og din Raya :-)
Det var da en god ide med appelsein i hyldeblomstdrikken, det må jeg også prøve.
SvarSletGlæder mig til at se bomuldstrøjen på - måske?