Så er der lidt nyt at vise frem - jeg har strikket to Chenilleponchoer. Den ene varmer skuldre i Viborg på Jans søster som havde fødselsdag midt i januar, og den på billedet varmer nu skuldre på min søster som fylder 40 år idag. Chenillegarnet er købt engang da Markno holdt udsalg, og ponchoerne er dejligt lette og varme. Men jeg bliver aldrig vild med at strikke på pind 9, det eneste godt jeg kan sige om det er at det går stærkt.
Der er også strikket pulsvarmere til et par små piger - altså to par. De er strikket i Alpaca Silk fra Viking. Det er bare så blødt og dejligt at strikke i, at jeg simpelthen bliver nødt til at finde en trøje der kan strikkes i det garn, til mig selv forståes !
Lørdag var jeg på strikkekursus, og der blev bl.a. undervist i dominostrik. Dejlig dag, hvor snakketøjet blev motioneret mindst ligeså meget som strikketøjet. Det vigtigste for mig var at få styr på de trekanter der er brug for for at afslutte dominostrikketøj pænt. Det fik jeg så lært ;-)
Viggos veste
16 timer siden
Hvor er den poncho sød og du har ret, med pind 9 går det hurtigt - det er bare nemmere at strikke med mindre pinde. Jeg synes dominostrik ser meget svært ud, men det er bare så flot ;o)
SvarSletKh Karen
Sådan en poncho varmer lige de rigtige steder :-)
SvarSletJeg købte dominopinde for længe siden, fordi jeg ville strikke en taske, men så kom jeg aldrig i gang - men det er hyggeligt at strikke domino :-)
@Karen: dominostrik er ikke svært, bare vanedannende ;-)
SvarSlet@Strikkeheksen, først; hvor er det dejligt at du igen husere rundt her i blogland, har savnet dine søde og konstruktive kommentarer både her og andre steder. Søster er nyopereret i sin ene skulder, og beretter at den varmer lige præcis der hvor det er rart.