fredag den 4. januar 2013

Slut på 2012

Dette indlæg skal afslutte strikkeåret 2012.
Der blev strikke en del julegaver, bl.a. Basket Weave. den er strikket af Naturuld, noget lækkert garn. Opskriften er lavet af Rachel Søgård for Filcolana. Jeg fulgte opskriften slavisk indtil vi kom op til halsen, da lavede jeg et par rækker med vendemasker, så nakken er lidt højere end fortil. Dertil blev rullekraven sløjfet, og der blev lavet almindelig rund hals. Sådan vil Jan nemlig helst have det, og det var ham der var modtageren af denne drøm. Han er meget tilfreds, og glæder sig til han skal ud på stadions i kulden, den er nemlig alt for varm til indendørs brug.
Næste trøje der skal
præsenteres er en bluse/trøje, som er kraftig inspireret af
no 305 i Strikkemagasin No2/feb 2011. Jeg har strikket i håndværksgarn fra Hjerlholts uldspinderi. Meget meget lækkert garn at strikke i, og rimeligt formfast, uden at være helt så "krads", som jeg synes at pelsulden er.
Strømper blev der også strikket. Faktisk blev der strikket 15 par i 2012, helt pænt, nogen vil dog
mene at det var alt for lidt. Jeg nyder bare at der er nogen der eeelsker at gå i mine strikkede strømper.

Disse to par blev ensfarvede, fordi nogen af de unge mennesker synes at de selvstribende bliver lidt for iøjnefaldende.
2013 kommer også til at byde på strømpestrikning, og jeg vil igen have gang i at strikke til hjemløse gennem Rokken. Måske skal aftalen med mig selv være, at hvert andet par skal gå til Rokken. Det tænker jeg lige lidt mere over.
Ældste fik sig et par nye vinterstøvler først på efteråret, og disse støvler syntes jeg kaldte på en uldkjole i et lidt rustikt præg. Opskriften er fra Strikkemagasin 09/September 2011. Den er designet af Jonna True, og den er strikket i Eco ull. Det er også noget dejligt garn at strikke i, og så går det tjebt på pind nr 5 og 5½, som dog ikke er tykkere end jeg kan strikke med dem uden at få ondt i skuldrene, som det nemt kan ske med tykkere pinde. Mine foretrukne pinde er fra 3 til 4½.          Opskriften blev fulgt til punkt og prikke, dog med lidt ændringer i mønstrene. Hvis jeg strikkede det sådan som jeg læste opskriften, så ville der ikke komme symetri i mønsteret, og det kan jeg nu bedst lide, så det blev rettet til. Ellers den skrevne opskrift lige i øjet. Ældste blev glad for kjolen, hoppede glad i den d. 25 december, og efter en times tid meldte hun, at det er lige præcis sådan en strikket kjole skal være, varm og lækker, en man kan bo i. Der blev også strikket 4 sæt med hue og pulsvarmere til de 4 børnebørn. Billeder belv ikke taget, dels fordi det var i sidste øjeblik de blev færdige, men også fordi der ikke var lyst nok til at der kunne tages ordentlige billeder ind under jul. Derfor er der heller ikke bilede af en ribstrikket bolero, designet af Rachel Søgård, fundet i "102 idéer" fra efteråret 2011. Den blev strikket i noget dejligt lilla tweed garn, som Geilsk solgte ud af for nogle år siden.
Det sidste der skal vises frem her, og den sidste julegave jeg fik strikket er no. 13 fra Isagers No.11,no.12, no.13,... Den er strikket i Blackhill uld og Blackhill superfine Alpaca fra Garnpusheren i Gug. Den trøje er bare et hit, og det er helt sikkert at jeg selv skal have en engang. Denne var til yngste, og den blev straks godkendt.     2012 blev et godt strikkeår, jeg fik strikket en del, uden at det handler om at strikke meget, så har jeg så meget brug for den ro det giver mig at sidde og strikke.
Ud over strømper til hjemløse, så vil jeg forsøge at strikke af det garn jeg har indtil strikkeklubben skal til Rosenlund. Andre steder kaldes fænomenet for købestop, meningen er den samme. Bare rolig, jeg behøver ikke at kede mig alligevel.
På pindene lige nu er Raven, Parrot og strømper. Dertil har jeg startet op på Stjerner og striber fra Strik ala Carte 1, som jeg var så lemfældig at låne med hjem fra biblioteket, og så blev ønskelisten igen laang.
Med håbet om at 2013 vil blive et dejligt atrikke år, og med tanke til dem der ikke er her mere, vil jeg ønske et rigtigt godt nytår.





9 kommentarer:

  1. Rigtig godt nytår , håber også du vil,få et skønt 2013 .
    Sikke dog en masse skønne ting du har strikket - ja de er skønne alle sammen.
    Kjolen er så flot - dejligt hun kunne li den.
    Rigtig god strikkelyst :)

    SvarSlet
  2. Det var ikke så lidt du har fået strikket. Jeg strikker også strømper i lange baner, min familie elsker det og nu er det lige før jeg kan holde dem alle med strømper. Sidste nye for mig er to på en pind. Det kommer jeg til at elske kan jeg allerede mærke.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  3. Det er godt nok meget du har fået strikket som julegaver. Det er bare flot det hele, men jeg er vild med kjolen.

    SvarSlet
  4. Hold da op hvor har du strikket meget. Mange fine ting. Jeg er helt vild med nr. 13 af Helga Isager, den er blevet superflot.
    Hvor meget garn har du brugt til den? - Den kunne jeg godt finde på at kaste mig over.
    Hvor er det flot at du også strikker til rokken. Der er mange mennesker med et stort behov derude og vi mangler jo ikke ligefrem tøj på kroppen. Jeg så at 100 mennesker var frosset ihjel i Indien og går lige nu og overvejer, at strikke nogle trøjer til Mother Therasas organisation.

    SvarSlet
  5. Også godt nytår til dig - fine ting du har fået lavet :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  6. Tusind tak for de dejlige kommentarer - af en eller anden grund, så kan jeg ikke svare hver enkelt.
    Uldbegavet, jeg ved ikke hvor meget garn der gik, for den blev ikke vejet, og garnet blev taget af en cone, som jeg havde taget af, så det nytter ikke så meget at veje den nu. Men du kan ´roligt få igang, den er så lækker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for svaret Sigrid, den er sat på to-do listen.

      Slet
  7. Sikke nogle skønne strikting, du har fået lavet - jeg er ret vild med den strikkede kjole - den er superflot :-)

    Rigtig godt nytår til dig :-)

    SvarSlet
  8. Je suis ici pour témoigner sur la façon dont ce puissant lanceur de sorts appelé Dr. Padman m'a aidé à réparer ma relation. J'ai eu le cœur brisé quand mon amant m'a dit qu'il n'était plus intéressé à m'épouser parce qu'une autre dame avait utilisé une magie noire sur lui. J'ai pleuré et sangloté tous les jours, jusqu'à ce que ça devienne si grave que j'ai contacté Internet pour obtenir de l'aide, c'est alors que j'ai lu une critique sur l'excellent travail du Dr Padman, puis je l'ai contacté pour obtenir de l'aide pour retrouver mon amour et ma vie. , il m'a aidé à lancer un puissant sortilège d'amour et à ma plus grande surprise après 24 heures à faire le sortilège d'amour, mon amant est revenu sur ses genoux en me suppliant de lui pardonner.Nous sommes maintenant mariés heureux et tous nos remerciements vont au Dr Padman Wonders pour son aide me sauver ma relation, vous pouvez contacter le Dr padman par e-mail padmanlovespell@yahoo.com ou info@padmanspell.com Site Web: https://padmanspell.com/index-3.html ou WhatsApp +19492293867

    SvarSlet

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif