torsdag den 6. september 2012

Uens bliver til dobbelt ens



Så er der igen strikket strømper, denne gang til Cecilie. Hun havde valgt at de skulle strikkes i ON line supersocke 100, flower color, og lyserød Arwetta. Jeg slog op til to på en gang, startende med lyserød rib, og så gik det derudad med start i en grøn stribe. det viste sig dog hurtigt at det ikke var den samme grønne stribe på begge sokker. Samme aften var jeg sammen med min strikkeklub, og der blev sankket selvstribende strømpegarn, og der kom et udsagn om at de unge synes godt om forskellige strømper. Fint tænkte jeg - og strikkede glad videre. Næste gang Cecilie kom på besøg viste jeg hende de smarte forskellige strømper - og så gik månen i stå !!!
Cecillie så fortørnet på mig, og meddelte med bævende underlæbe, at det aldeles ikke var smart, og at hun i hvertfald ikke skulle gå med forskellige strømper. Stillet over for dette "katastroferamte" barn skyndte jeg mig at sige, - pyt, så strikker jeg bare nogen der passer til, så får du to par strømper. Dette udløste et smil gennem tårefyldte øjne. Puha - stormen drev over. Jeg burde jo egentligt også have vidst det - for da hun var 2 ville hun ikke gå i underbukser der ikke matchede undertrøjen (suk)
Som lovet så gjort, så nu har Cecillie fået to par stømper, og jeg lover at de er på milimeter ens. Se selv. Og jeg blev meget klogere; strømper skal være ens.

7 kommentarer:

  1. Selvfølgelig skal de det :-), godt du kunne redde det.

    Har du ikke lyst til at fjerne det, så man ikke skal skrive koder, mine gamle øjne kan næsten ikke tyde dem.

    SvarSlet
  2. Ha ha, sikke en sød historie. Når de bliver lidt større er de lige glade :-) Hvor godt at du lige kunne fikse to der passede til!

    SvarSlet
  3. Jeg håber at "kodetyraniet" nu er væk ??

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Ja uha, det kunne da være gået rent galt. Godt du fik fikset den, så barnet blev glad igen. Det er i hvert fald søde strømper, ens eller ej.

    SvarSlet
  6. Dejlige farver og heldige Cecillie, der fik to par strømper ud af det!!!

    Jeg er ligeglad med om strømperne er ens og jeg strikker jo ikke ret meget til andre, så jeg render forhåbentlig ikke ind i det problem at jeg pludselig skal strikke to par strømper og ikke kun et par :-) :-) Hvor er du sej, at du bare gjorde det uden at pive!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. For børnebørn gør jeg (næsten) alt.

      Slet

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif