onsdag den 24. november 2010

Ahhhhhhh........

En dejlig onsdag morgen, og jeg har fridag. Udenfor er det smukt af et fint lag sne, som det fyger lidt med. Jeg er helt ligeglad, for jeg sidder her i min lune stue, med kaffe, stearinlys, og et hav af projekter som jeg vil kaste mig over.
Der skal strikkes endnu et kræmmerhus fra et kit fra Kastaniestrik. Det er en hemmelighed hvad de skal bruges til. Så er der to par strømper til børnebørn som bare skal have tråden syet ind. Endnu et par sokker hvor jeg skal have tåen gjort færdig, og strikket ribben på den næste, så det er klart til tv-strik i aften hvor jeg skal se forbold i fjerneren. Dette par sokker er det første par strikket med de nye Knit-pro pinde som jeg købte på en tysklandstur i sidste uge. Jeg elsker de pinde, varme, bløde og smukke. Har aldrig før haft strømpepinde på 15 cm, men det er rigtigt godt for mig. Der skal også være tid til at strikke på de grydelapper jeg er i gang med. De er strikket i dobbeltstrik, og der er bare så sjovt.

1 kommentar:

Jeg elsker at få kommentarer - og gode fif